Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Nogle ukrudtsplanter er bare lidt mere irriterende end alle de andre. Haveselskabet har kåret de tre værste.
Der findes mange besværlige ukrudtsplanter, som giver haveejere grå hår og ømme rygmuskler. Her får du Haveselskabets tips til, hvordan du slipper af med selv det mest sejlivede ukrudt uden brug af sprøjtemidler.
Skvalderkål er nok den mest berømte og berygtede ukrudtsplante i haverne, og ikke uden grund.
- Det er hårdt arbejde at luge skvalderkål væk, men det kan lade sig gøre, da rødderne ikke går specielt dybt ned i jorden. Brug havegreben til at løsne jorden og fingrene til at fiske hver en stump af de hvidlige rødder op af jorden, lyder rådet fra biolog Gusta Clasen fra Haveselskabet. En anden mulighed er at dække problemområdet med kraftig, mørk plastik eller ukrudtsdug i mindst en sæson, så planterne sultes ihjel, fordi de ikke får lys.
Agerpadderok har eksisteret i over 300 millioner år, og det vidner både om robusthed og en imponerende tilpasningsevne.
- Beundringsværdige egenskaber, men også netop dem, som gør planten yderst besværlig i haven. Agerpadderok har et vidt forgrenet rodnet, som går flere meter ned i jorden. Og da rødderne samtidig er meget porøse og nemt knækker, er de næsten umulige at grave op, lyder den pessimistiske vurdering fra Haveselskabet. Det er dog muligt at komme ondet til livs, hvis man blot er tålmodig. Du kan enten dække området med sort plastisk eller ukrudtsdug, eller du kan udsulte planten ved konstant at fjerne al overjordisk vækst.
Gærdesnerle er ganske smuk med sine hvide, trompetformede blomster. Men tag endelig ikke fejl. Det er med god grund, at planten er på Haveselskabets top tre liste over det grummeste ukrudt i haven.
- Rødderne går op til fem meter ned i jorden, er det praktisk talt umulige at luge planten væk, fortæller Gusta Clasen.
Forsøg på Københavns universitet har vist, at den mest effektive metode er at sulte planten ihjel. Man skal simpelthen blive ved med at fjerne de overjordiske dele, når stænglerne er cirka en halv meter lange, og gentage behandlingen gang på gang gennem flere år.
KOMMENTARER