Ny analyse viser, at andelen af unge, som stod uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i dag, er den samme som i 2010.
105.000. Så mange unge i alderen 15-29 år var hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i maj sidste år.
For hver fjerde af disse var situationen dog langtfra ny – de havde stået uden job og uddannelse i mere end to år, og særligt disse unge risikerer at ende uden for arbejdsmarkedet i fremtiden.
Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse udarbejdet i samarbejde med fagforbundet 3F, skriver Kristeligt Dagblad.
Analysen viser, at andelen af unge, som stod uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i dag, er den samme som i 2010.
Mere tankevækkende er konklusionen om, at de unge, der stod uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i 2010, i væsentlig højere grad end deres jævnaldrende står uden for arbejdsmarkedet i dag, knap 10 år senere.
Ifølge Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, bør man dog passe på med at sammenligne de to årgange.
- Der er meget andet end uddannelse og beskæftigelse, som fylder for denne gruppe af unge. Det kan være fysiske og psykiske skavanker eller problematiske familiære forhold. Det er dog fortsat en gruppe, man skal have fokus på at hjælpe videre – og det er ikke mindst, fordi der har været nogle marginaliserende tendenser i samfundet de senere år.
Arbejdsmarkedet er for eksempel blevet mere kompetitivt, og den konkurrence egner de her unge sig ikke til, siger hun.
Den opfattelse deler Jens-Peter Thomsen, uddannelsesforsker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Han pointerer vigtigheden af, at vi som samfund gør, hvad vi kan for så tidligt som muligt at sikre de unges tilknytning til først og fremmest uddannelsessystemet.
- Hvis først de unge mister fodfæstet til uddannelsessystemet, bliver det sværere for dem at blive indlemmet igen, forklarer han.
- Og dét er det grundlæggende problem, for hvis først man mister tilknytningen til samfundet, så kan det få store menneskelige konsekvenser resten af ens liv. Både økonomisk, men i særdeleshed også i forhold til ens livskvalitet. De unge får et mindre socialt netværk, hvilket øger deres chancer for at blive enlige. Samtidig giver en uddannelse og et arbejde også identitet. På den måde gør det livet mere meningsfuldt. Man føler, man bidrager, og man møder kolleger og nye venner – alle disse afledte effekter står denne gruppe udenfor.