Annonce
Indland

15.000 tilfældigt udvalgte danskere inviteres til coronatest

De repræsentative test i de hvide telte landet over blev sat på pause, da fremmødet var meget lille. Nu er seruminstituttet klar med et nyt setup, hvor 15.000 borgere inviteres til test for både aktuel smitte og for antistoffer efter tidligere infektion. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som noget nyt vil man både teste for aktuel smitte og for antistoffer hos 15.000 tilfældigt udvalgte borgere.

15.000 danskere vil til august blive inviteret til at blive testet for, om de har eller har haft coronavirus.

Det sker, når Statens Serum Institut genoptager de såkaldte repræsentative test i en ny form.

Det oplyser seruminstituttet i et svar til Ritzau.

Testene, der skal give et billede af epidemiens udvikling hos et tilfældigt udsnit af befolkningen, blev sat på pause i juni.

Det viste sig dengang, at meget få af de indkaldte dukkede op og lod sig teste.

Eksempelvis lod blot 12,9 procent af borgerne sig teste for coronavirus, da de 31. maj blev indkaldt til test i de hvide telte i 16 byer landet over.

Nu er instituttet klar med et nyt setup, der skal sikre en større deltagelse.

- Det er planlagt at opstarte invitation af 15.000 borgere til undersøgelse fra uge 34. Her vil de blive tilbudt test for både aktuel smitte og antistoffer, skriver faglig direktør Kåre Mølbak i det skriftlige svar.

Det nye er, at man denne gang vil teste folk både for aktuel smitte og for antistoffer.

- Vi håber på og regner med, at kombinationen med antistoftest vil være et incitament for at deltage, skriver seruminstituttet i svaret.

Kåre Mølbak skriver også, at de repræsentative undersøgelser "ikke er afgørende for at følge udviklingen på nuværende tidspunkt".

- I den gunstige situation, som Danmark befinder sig i, betragter vi derfor de repræsentative undersøgelser som et værdifuldt supplement, men ikke en hovedhjørnesten i overvågning af epidemien, skriver Kåre Mølbak.

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Han mener, det er en god idé at teste 15.000 danskere for antistoffer, så man kan danne sig et indtryk af, hvor mange der har været smittet.

Men når det gælder test af den samme gruppe for aktuel smitte, er det nye setup ifølge virologen et tilbageskridt.

- Det giver et øjebliksbillede, men ikke den løbende overvågning, der var lagt op til i den oprindelige plan.

Her var formålet at udføre de repræsentative test på ugentlig basis.

- Så man går lidt på kompromis med, hvad der videnskabeligt havde været optimalt, siger han.

Da det i juni kom frem, at de repræsentative test var blevet sat på pause, udløste det kritik af regeringen.

Blandt andet fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Ekstremt kritisabelt, at sundhedsministeren har sat repræsentative test for corona på pause.

- Det er en klar forudsætning for, at vi kan følge med smitteudviklingen og forsvarligt åbne op.

- Og i øvrigt et klokkeklart element i den politiske aftale. Det skal gøres om nu, skrev Pernille Skipper på Twitter.

  • Covid-19 testcenter er sat op ved Fælledparken
    De repræsentative test i de hvide telte landet over blev sat på pause, da fremmødet var meget lille. Nu er seruminstituttet klar med et nyt setup, hvor 15.000 borgere inviteres til test for både aktuel smitte og for antistoffer efter tidligere infektion. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op