cookie-og-privatlivspolitik
Gordon Ørskov Madsen vil som nyvalgt formand for Danmarks Lærerforening især fokusere på at skabe et bedre sammenhold i foreningen. Og så ønsker han, at de enkelte skoler får mulighed for at vige fra folkeskoleloven, så den passer bedre til eleverne.
Gordon Ørskov Madsen vil som nyvalgt formand for Danmarks Lærerforening især fokusere på at skabe et bedre sammenhold i foreningen. Og så ønsker han, at de enkelte skoler får mulighed for at vige fra folkeskoleloven, så den passer bedre til eleverne.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland

3 skarpe til lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen

De enkelte skoler skal inddrages mere i store beslutninger, og de skal have større frihed, mener lærerformand.




23. september 2020 kl. 20:21 Af Ritzau

Annonce

Efter 18 år ved roret i Danmarks Lærerforening viger Anders Bondo Christensen pladsen som formand.

På en årlig kongres onsdag er 54-årige Gordon Ørskov Madsen, der er tidligere formand for foreningens Aarhus-afdeling, blevet valgt som ny lærerformand, og han erkender, at han har store sko at udfylde.

Spørgsmål: Du siger, at du er en anden person og har en anden personlighed end Anders Bondo. Hvordan kommer lærerne til at mærke det?

- Jeg vil bestræbe mig meget på at skabe samling, skabe fællesskab. Men jeg vil også lytte meget til kritik og til, at der er en del af vores medlemmer, som ikke rigtig kan se sig selv i den nye arbejdstidsaftale, og som sætter spørgsmålstegn ved fagforeningsfællesskabet.

- Det er klart, at jeg ikke kan tage rundt og besøge alle skoler i hele landet, men jeg vil bestræbe mig meget på at etablere lyttemøder, hvor jeg inviterer kritiske medlemmer ind. Så kan jeg høre, hvor skoen trykker, og hvordan vi kan skabe positive forandringer for dem, der synes, det ser sort ud det hele.

Spørgsmål: Du har sagt, at du har idéer til, hvordan skolen kan blive bedre. Hvad er det for idéer?

- Jeg synes, at vi skal give skolerne mere frihed. Lærerne, skolelederne og skolerne skal have større frihed til at drive skole for lige præcis de elever, de har. Det betyder, at skolerne skal have mulighed for at lave forsøgsordninger eller fravige den folkeskolelov, vi har.

- Og så mener jeg, at skoleudvikling skal funderes på en treklang. Det skal være mellem skoleforskerne, lærerne og politikerne. Fordi politikernes beslutninger skal bygges på forskning i skolen og lærernes og ledernes vurdering af, hvad der skal til, for at undervisningen lykkes.

- Sådan mener jeg ikke, det er er i dag. Der er masser af eksempler på, at der træffes beslutninger på øverste niveau på Christiansborg eller i den enkelte kommune uden at inddrage skoleniveauet og spørge: "Hvad mener I, der skal til?". Den kobling skal vi have etableret.

Spørgsmål: Hvilke forudsætninger har du for at få de her idéer igennem?

- Jeg vil pege på, at der er et momentum lige nu. Der er en vilje hele vejen rundt i Kommunernes Landsforening, i ministeriet og i Skolelederforeningen om, at vi skal skabe en god skole og udvikling. Jeg mener, vi har en rigtig god mulighed lige nu for at drive skolen fremad i treklangen mellem politikerne, praktikerne og forskerne.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

AF: JOHN WENNERWALD

Nåede du det, du ville? 18. oktober 2020 kl. 22.02

AF: MARTIN WOUTERS

digelaget og kommune vil… 17. oktober 2020 kl. 16.16

Annonce