Årets Masseeksperiment sender tusinder af elever ud for at finde og analysere sunde bakterier i naturen.
Kæmpesvampe, æbler og begoniablade fra en onkels have. Kan nogen af dem lave yoghurt?
Det spørgsmål hjælper godt 35.000 skoleelever i uge 38, 39 og 40 med at besvare. Målet er at finde og kortlægge probiotiske bakterier - altså arter med sundhedsfremmende egenskaber.
I 5.b på Bagsværd Kostskole og Gymnasium har eleverne taget naturmaterialer med hjemmefra. Efter 24 timer i varmeskab vil det vise sig, om der har været gevinst.
- Hvis mine æblestykker laver yoghurt, så er der gode bakterier i, siger Andrea Eline Olesen fra 5.b.
De sunde bakterier, man er på jagt efter, er mælkesyrebakterier, som i årtusinder er blevet brugt til at syrne mejeriprodukter.
Yoghurtprøverne skal så sendes til videre analyse hos Novozymes, der er samarbejdspartner for eksperimentet.
Børnenes mikrobiologiske bidrag er del af årets Naturvidenskabsfestival. Denne afholdes af det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra. Festivalens hovedformål er at give børn meningsfulde oplevelser med naturfagene.
Mads Bjørnvad, afdelingsleder hos Novozymes har store forhåbninger til de mange prøver
- Vi håber simpelthen at finde en danmarksbakterie, som vi kan sige er herfra og ikke er karakteriseret endnu, siger han.
De nye arter kan potentielt bruges i mange forskellige bioteknologiske sammenhænge.
Én af mange mulige applikationer er inden for landbrug.
- Probiotika kan eksempelvis bruges til dyrehold. Hvis vi finder en bakterie, der kan hjælpe husdyrs fordøjelse, vil det kunne øge den næring, dyrene får ud af deres foder. Det vil reducere landmandens omkostninger til foder, siger Mads Bjørnvad.
Alle interessante bakterier indsendes til en offentlig stammesamling - en såkaldt bakteriebank.
Til december vil Novozymes' analyser vise, om der gemmer sig gode bakterier i Danmarks natur.
-
En del af øvelsen for eleverne helt ned i indskolingsklasserne er at navngive prøverne ensartet med en forudbestemt talserie. Det sikrer, at Novozymes kan spore, hvor i landet prøverne kommer fra. Foto: Sanne Vils Axelsen/Astra/Handout/Ritzau Scanpix
