Annonce
Indland

46 fik forkert dosis hjertemedicin på grund af it-fejl

En fejl, der opstod tilbage i Sundhedsplatformens spæde start på Herlev-Gentofte Hospital i maj og juni 2016, har betydet, at 46 patienter har fået forkert dosis af betablokkeren Metroprolol. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En fejl i Sundhedsplatformen betyder, at indlagte har fået forkert dosis. Ingen er kommet alvorligt til skade.

46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren Metroprolol på grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen, der bliver brugt på samtlige hospitaler på Sjælland.

Det fremgår af en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, skriver DR P4 København, der har fået indsigt i orienteringen.

Betablokkeren Metroprolol bliver brugt til at nedsætte blodtrykket i forbindelse med hjerte- og kredsløbssygdomme.

Fejlen på it-systemet kom frem kort før jul. Regionen meddelte, at man havde opdaget en mere end to år gammel fejl, der opstod tilbage i Sundhedsplatformens spæde start på Herlev-Gentofte Hospital i maj og juni 2016.

Siden jul har hospitalerne gennemgået alle de 334 patienter, der kunne være ramt af fejlen. Og det viser sig, at 46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren, mens de var indlagt på et af de to hospitaler.

Samtidig viser gennemgangen, at ingen af patienterne er døde eller kommet alvorligt til skade på grund af fejlen. Men "få patienter har fået forbigående gener". Det er ikke nærmere defineret, hvilke gener det drejer sig om.

En af Sundhedsplatformens største kritikere - overlæge på Herlev Hospital og medlem af Region Hovedstaden for Liberal Alliance Jacob Rosenberg - er lettet over, at ingen patienter er kommet alvorligt til skade.

Men han mener stadig, det er meget alvorligt, at 46 patienter har vist sig at have fået en forkert dosis medicin af betablokkere på grund af en it-fejl.

- I bund og grund giver det utryghed hos patienter, men også hos personalet. Tænk, at man ordinerer noget som læge, og så kan man ikke være sikker på, at det er det, som patienten har fået, siger han til DR P4 København.

Fejlen er blot den seneste i en række fejl, der er blevet afsløret hen over efteråret og vinteren 2018. DR P4 København har blandt andet afdækket, hvordan Region Hovedstaden kendte til en alvorlig fejl i fire måneder, før den blev rettet.

De mange fejl har betydet, at personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden og Sjælland har skullet ringe til patienter og samlet set gennemgå over 15.000 recepter og lægeordinationer, som kunne være fejlbehæftede.

I orienteringen gør regionen samtidig status over en anden fejl i Sundhedsplatformen, der blev meldt ud samtidig.

Her har man gennemgået 5500 recepter og lægeordinationer, hvor Sundhedsplatformen var mistænkt for at lave fejlbehæftede mærkater på pilleglas eller -æsker.

Ingen personer har fået alvorlige skader eller komplikationer på grund af den fejl, fremgår det af orienteringen.

  • Herlev Hospital
    En fejl, der opstod tilbage i Sundhedsplatformens spæde start på Herlev-Gentofte Hospital i maj og juni 2016, har betydet, at 46 patienter har fået forkert dosis af betablokkeren Metroprolol. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel