Annonce
Indland

900 industrigrunde skal tjekkes for skadeligt giftstof

Det var her ved Korsør, det hele begyndte, da man opdagede forhøjede værdier af PFOS i kalvekød fra det lokale kogræsserlaug. Det har vist sig, at en stor del af aftagerne af kødet nu har optaget stoffet, som er meget svært at udskille. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi står med en helt enorm opgave, lyder det fra regionspolitiker efter kortlægning af grunde med PFAS-stoffer.

Problemet med det sundhedsskadelige fluorstof PFOS er mere omfattende end hidtil antaget og kræver ekstra ressourcer til oprydning.

Sådan lyder det fredag fra Danske Regioner.

I sidste uge oplyste organisationen, at den i samarbejde med kommunerne har kortlagt 145 nuværende og tidligere brandøvelsespladser.

Pladser, der skal undersøges nærmere for eventuelt indhold af PFOS, som har været anvendt i brandslukningsskum.

Tilsvarende har Forsvaret peget på 43 steder, så det samlede antal pladser, som skal tjekkes, er 188.

Men stoffet har ikke kun været anvendt i skum i brandslukningsudstyr.

Også en række industrivirksomheder har anvendt det. Det drejer sig ifølge regionerne om jern- og metalvareindustri, træ- og møbelindustri, lossepladser samt renserier.

Regionerne har udtaget prøver for PFAS - en betegnelse for den gruppe af stoffer, som PFOS hører under - på knap 1100 lokaliteter.

På 82 procent af dem - svarende til cirka 900 grunde - er der påvist et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen.

Det står også klart, at en tredjedel af lokaliteterne har et forhøjet indhold af PFAS-stoffer i grundvandet.

32 procent af lokaliteterne overskrider ifølge regionerne indholdet af PFAS-stoffer i grundvandet med en faktor 10.

Det betyder, at der skal sættes undersøgelser i gang og oprenses på mange flere lokaliteter end hidtil antaget.

Det er en ressourcekrævende opgave, lyder det fra Danske Regioner.

Organisationen kræver i første omgang 100 millioner kroner ekstra afsat på finansloven til at løse opgaven.

- Det her er udtryk for, at vi står med en helt enorm opgave i forhold til at beskytte vores drikkevand, siger Heino Knudsen (S), formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, til Ritzau.

Opgaven med at undersøge og rense op kan ifølge formanden ikke klares inden for den nuværende ramme, der er afsat til jordforureningsopgaver.

Spørgsmål: Er der grund til bekymring hos borgere, der bor i nærheden af de 900 grunde?

- Der er ikke noget, der på nuværende tidspunkt indikerer, at borgerne skal være særligt nervøse. Men vi vil meget gerne sætte ekstra fart på undersøgelserne, så vi kan give en større tryghed til borgerne.

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil have "vendt hver en sten" og erklærer sig villig til en dialog om løsningen af opgaven:

- I dag får regionerne hvert år lidt mere end 400 millioner kroner til at løse opgaven med jordforurening.

- Og når kommuner og regioner har været hele vejen rundt, er jeg selvfølgelig åben over for dialog. Der skal være tryghed omkring, at danskere ikke bliver syge af PFAS-stoffer, siger hun i en kommentar.

Her er pressemeddelelse og notat fra Danske Regioner
  • Fluorstoffet PFOS fundet i kød og mennesker
    Det var her ved Korsør, det hele begyndte, da man opdagede forhøjede værdier af PFOS i kalvekød fra det lokale kogræsserlaug. Det har vist sig, at en stor del af aftagerne af kødet nu har optaget stoffet, som er meget svært at udskille. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem