Annonce
Indland

Årets ord er klimatosse

Efter en markant vælgerlussing til Dansk Folkeparti efter Europaparlamentsvalget i 2019 kaldte Pia Kjærsgaard "synderne" for klimatosser. Et ord, der nu er kåret som årets ord i 2019. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Sprognævn og P1-programmet "Klog på sprog" har kåret "klimatosse" som årets ord 2019.

Ordet "klimatosse" er fredag blevet kåret som årets ord af Dansk Sprognævn og P1-programmet "Klog på sprog".

Ordet blev valgt med henvisning til, at det har været et meget definerende ord for 2019, som flere af dommerkomitéens medlemmer kaldte et klimaår.

Det var Pia Kjærsgaard, der på valgnatten brugte ordet "klimatosse" i sin tale efter et stort valgnederlag til Dansk Folkeparti.

Og siden har mange taget det til sig og brugt det aktivt i klimadebatten. Derfor mener Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn, at klimatosse indkapsler 2019 godt.

- Det er det helt rigtige ord. Det rammer så mange ting, der er sket i Danmark i år. Det betegner blandt andet et politisk skifte.

- Men det sjove ved det er, at det både bruges af dem, der kæmper for klimaet, og af dem, der mener, at kampen for klimaet har taget overhånd, siger han.

Med i opløbet om at blive årets ord var pandalåner, kønsneutral, minimumsnormeringer, forståelsespapir og flyskam.

Finalen stod mellem kønsneutral og klimatosse, men det blev altså klimatosse, der løb med sejren.

Ifølge Thomas Hestbæk Andersen var der en tydelig sammenhæng mellem mange af de indsendte ord.

- Meget handlede om kønsidentitet og krænkelseskultur. Det viser en markant strømning i kulturen, og at det er noget, der er til debat.

- Men det har det været et stykke tid - og det tror jeg også, at det vil være i de kommende år, og derfor er det ikke helt så rammende for 2019, som klimatosse er, siger han.

Det har været muligt for alle danskere at indstille deres bud på årets ord 2019.

Over 200 forskellige ord er blevet indstillet, og de blev før programmet skåret ned til 15 ord af dommerkomitéen.

Kåringen fandt sted i en liveudsendelse fra Nordfyns Gymnasium med flere end 500 tilhørere.

Årets ord er blevet kåret siden 2008. Sidste år var det "hvidvask", der blev valgt.

Komitéen bestod af Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævns direktør, Thomas Hestbæk Andersen, forfatter Dy Plambeck, debattør Geeti Amiri og programmets vært, Adrian Hughes.

  • Valgfest under Europa-Parlamentsvalget
    Efter en markant vælgerlussing til Dansk Folkeparti efter Europaparlamentsvalget i 2019 kaldte Pia Kjærsgaard "synderne" for klimatosser. Et ord, der nu er kåret som årets ord i 2019. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen