Annonce
Indland

Ældre Sagen kræver nationale standarder for plejehjem

En ny undersøgelse viser store forskelle på, hvor mange medarbejdere der er på vagt på landets plejehjem.

Der er stor forskel på antallet af hænder på plejehjemmene i landets 98 kommuner.

Det viser en ny kortlægning, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - Vive - har lavet for Ældre Sagen og forbundet FOA.

Det er særligt i aften- og nattetimerne, at forskellen i antallet af medarbejdere på vagt er tydelig.

Normeringen på nattevagter kan variere fra otte beboere per medarbejder til 41 beboere per medarbejder både hverdag og weekend.

De store forskelle i normeringer kan kun i begrænset omfang forklares af forskelle i beboersammensætningen, fremgår det af undersøgelsen.

Ældre Sagen mener, at undersøgelsen kalder på et "360 graders eftersyn" af plejehjemsområdet.

- Vi har fået bekræftet vores bange anelser. En så markant form for ulighed er ikke værdigt i et velfærdssamfund, siger direktør Bjarne Hastrup.

Han mener, at der bør indføres ens standarder for plejen landet over.

- Hvis vi ikke får en form for national standard for plejeområdet, så risikerer vi, at alle penge fra plejeområdet bliver eroderet væk, fordi man ude i kommunerne bruger pengene på andre ting, siger Bjarne Hastrup.

Det er ikke deciderede minimumsnormeringer i stil med det, der nu er på vej på børneområdet, Ældre Sagen efterlyser.

Det er derimod fælles standarder for niveauet af pleje.

- Folk skal føle, at de har noget at holde sig til. Det har de ikke i øjeblikket. Og det skal ikke være vores postnummer eller tilfældigheder, der afgør hvilken hjælp og omsorg, vi kan få, siger Bjarne Hastrup.

Fagforbundet FOA organiserer mange af de ansatte på plejehjemsområdet.

Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i forbundet, er enig i behovet for en national standard for den service, der leveres på plejehjem.

- Vi mener ikke, der er behov for en standard for normeringer, sådan som der er planer om på børneområdet.

- De ældre er ikke på samme måde en stationær flok. Nogle er syge og bliver friske igen. Nogle afgår ved døden. Det svinger meget fra dag til dag.

- Men vi efterlyser flere ressourcer og nogle standarder for, hvad det er for opgaver der skal løses, og hvordan de skal løses.

- Det skal være fagligheden, der er styrende for normeringerne, ikke et regneark, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til lederne af plejehjemmene i efteråret 2019.

Her er undersøgelsen fra Vive
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet