Annonce
Indland

Affaldsselskaber melder klar til at brænde opgravede mink

Det vakte harme blandt mange borgere, da regeringen valgte at grave døde mink ned ved militærområder i Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup. Blandt andet udtrykte beboere frygt for forurening af den nærliggende Boutrup Sø, som miljøminister Lea Wermelin (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, besøgte i december. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når millioner af døde mink graves op til maj, vil 13 affaldsanlæg stille ovne til rådighed til forbrænding.

Regeringen besluttede i november sidste år, at millioner af mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.

Cirka fire millioner døde mink blev gravet ned på militære områder ved Nørre Felding nær Holstebro og Kølvrå ved Karup.

Det udløste skarp kritik fra beboere i de to områder, der frygtede konsekvenserne for miljøet.

Politikerne besluttede efterfølgende, at minkene skulle graves op, når dyrene efter et halvt år ikke længere ville udgøre en smitterisiko.

Nu nærmer tidspunktet sig for opgravningen af de døde mink. Det ventes at ske til maj.

Opgaven med at grave dyrene op og transportere dem er sendt i udbud. Det samme er opgaven med at destruere minkene.

Denne opgave melder landets affaldsselskaber klar til at påtage sig.

- Vi ser det som en miljøopgave, der skal løses. Og vi vil gerne bidrage til, at det bliver løst så godt og effektivt som overhovedet muligt.

- Derfor stiller Dansk Affaldsforenings anlæg sig selvfølgelig til rådighed for at løse den opgave, siger Mads Jakobsen.

Han er formand for Dansk Affaldsforening, der er en sammenslutning af kommunale affaldsselskaber.

Ifølge formanden har 13 anlæg landet over vist interesse for at påtage sig opgaven med at afbrænde minkkadaverne.

Der var enkelte anlæg, der allerede i efterår hjalp til med at brænde nogle af de døde mink.

Men for de fleste affaldsanlæg er det en usædvanlig opgave.

- Vi arbejder normalt ikke med døde dyr i affaldsanlæggene. Det er normalt Daka, der håndterer landbrugets døde dyr.

- Det gør man, før dyrene går i forrådnelse. De her dyr har ligget i gravene i et halvt år, siger Mads Jakobsen.

Han har fået oplyst, at de døde mink på nuværende tidspunkt har en konsistens, der bedst kan sammenlignes med feta.

Dyrene vil ifølge affaldsformanden ikke blive afbrændt på én gang, men løbende over en periode.

De vil blive blandet op med blandt andet husholdningsaffald under forbrændingen, oplyser Mads Jakobsen.

Han forventer ikke, at afbrændingen vil give anledning til lugtgener.

Samlet set er der ifølge Mads Jakobsen tale om mellem 15.000 og 20.000 ton minkkadavere.

Han forventer, at man vil lave en slags prøveafbrænding i midten af maj for at se, at forbrændingsprocessen forløber som planlagt.

Hvis den gør det, vil de døde dyr blive brændt i perioden fra slutningen af maj til begyndelsen af juli.

  • Jakob Ellemann-Jensen (V) besøger minkfarm, fodercentral og Boutrup Sø
    Det vakte harme blandt mange borgere, da regeringen valgte at grave døde mink ned ved militærområder i Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup. Blandt andet udtrykte beboere frygt for forurening af den nærliggende Boutrup Sø, som miljøminister Lea Wermelin (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, besøgte i december. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen