cookie-og-privatlivspolitik
Tre ud af fire kommuner bruger øreakupunktur i behandlingen af alkoholikere. - Det er ren voodoo, siger professor. (Arkivfoto)
Tre ud af fire kommuner bruger øreakupunktur i behandlingen af alkoholikere. - Det er ren voodoo, siger professor. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland

Alkoholikere tabes i kommunal behandling

Behandlingen af alkoholisme er vilkårlig. Antabus og øreakupunktur er udbredt, selv om andet er mere virksomt.




08. januar 2019 kl. 05:00 Af /ritzau/

Annonce

Øl og snaps til frokost, en drink sidst på eftermiddagen, vin til aftensmaden, og så en enkelt eller to til at falde i søvn på.

En halv million danskere har et alkoholforbrug, der skader deres helbred, og omkring 147.000 er så afhængige, at de får abstinenser, når de ikke drikker.

Beslutter de sig endelig for at søge hjælp i kommunen, så har de ingen garanti for at få en behandling, som har en videnskabelig dokumenteret virkning, viser en undersøgelse fra Alkohol & Samfund.

- Fra borgeren træder ind ad døren til alkoholbehandlingen, og til de er færdige, er de deltagere i et lotteri, hvor deres postnummer bestemmer udfaldet, siger Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund.

En af landets førende alkoholforskere, Ulrik Becker, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital, er enig.

For selv om kvaliteten af alkoholbehandling er forbedret de seneste år, så kniber det stadig. Især i de mindre kommuner, og derfor er hans anbefaling, at behandlingen centraliseres.

- Større kommuner med stor erfaring, bør samarbejde med de mindre kommuner. Det har vi talt om i årevis, og nu bør Sundhedsstyrelsen gøre noget ved det, siger Ulrik Becker.

Samtidig bør der indføres en autorisationsordning, ligesom der bør udarbejdes bindende kliniske retningslinjer. Det vil i højere grad sikre, at misbrugerne får den behandling, som har den største virkning.

Eksempelvis udskrives recepter på antabus fortsat i stor stil, selv om forskning for længst har dokumenteret, at der findes mere effektive midler.

- Men de nye midler bruges i forsvindende lille omfang, siger Ulrik Becker.

Omvendt med øreakupunktur, som benyttes i tre ud af fire kommuner. Det skal lette abstinenserne, men det er ikke bevist, at nålene virker.

- Øreakupunktur er at sammenligne med voodoo. Det er intet videnskabeligt grundlag for, at det virker, og alligevel så bruges det i stigende omfang, siger Ulrik Becker.

På torsdag behandler Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten og SF om en mere ensartet alkoholbehandling.

Den skal blandt andet sikre, at det er professionelle autoriserede personer, der varetager behandlingen.

Desuden ønsker de to partier, at alkoholafhængige ligestilles med andre patienter.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Nyt politisk parti med… 16. januar 2019 kl. 18.48

AF: ANNE LISSAU

Kæmpevindmøller vil… 16. januar 2019 kl. 09.22

AF: POUL HANSEN

Høringssvar på vindmøller… 15. januar 2019 kl. 13.00

AF: JOHN WENNERWALD

Farcen om regionerne 13. januar 2019 kl. 21.19

Annonce