Annonce
Indland

Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august

Torsdag er 87 coronasmittede indlagt i Danmark. Det er to færre end onsdag og det laveste siden 10. august.

Yderligere 341 personer har fået besked om, at de er konstateret smittet med covid-19. Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed fortsætter tendensen fra den seneste tid. Siden 11. september har der dagligt været færre end 500 nye bekræftede coronatilfælde i Danmark.

Det har dog varieret, hvor mange prøver der dagligt er kommet svar på. Der har i perioden været mellem cirka 26.000 og 52.000 daglige testsvar.

I torsdagens opgørelse indgår svar fra cirka 48.000 prøver, hvilket altså er i den høje ende. Af dem har 0,71 procent været positive for covid-19.

Det tal kendes også som positivprocenten. Det er en af de laveste daglige andele af positive prøver i perioden siden 11. september.

Smitten er stabil og under kontrol i øjeblikket, siger professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

Men han forventer at se en stigning i smitten i løbet af efteråret, hvor smitten især vil spredes mellem børn. De kan smitte videre til de ældre, og det er her fokus skal ligge, siger professoren.

- Hvis vi nu tænker på, at samfundet normaliseres, og folk begynder at leve som tidligere, så vil man helt naturligt se en øget smitte. Og vi kan se, at der hvor smitten kører rundt nu, er blandt de yngre aldersgrupper.

- Det er der, vi vil se smittespredningen først og fremmest, og så vil der være et vist spillover til ældre og svækkede. Det ser vi i form af gennembrudsinfektioner, hvor folk, der faktisk er vaccineret, også når at blive syge igen.

- Den udvikling vil vi se hen over efteråret, og det vil accelerere i takt med, at vi kommer til at være mere og mere indendørs, siger Hans Jørn Kolmos.

Mens smitten altså kan begynde at sprede sig hurtigere i de kommende måneder, er den nuværende situation et godt udgangspunkt, lyder det.

- Foreløbig er udviklingen helt stabil, og det kan vi kun glæde os over, for det er et godt udgangspunkt for at gå ind i efteråret.

Der er sket yderligere ti indlæggelser af smittede på de danske hospitaler. Det samlede antal indlagte er dog faldet med 2 til 87 smittede personer.

Det er det laveste siden 10. august, hvor 85 smittede var indlagt i Danmark.

Når det samlede antal indlagte falder, selv om der fortsat sker nye indlæggelser, kan det skyldes, at der også er sket udskrivelser af smittede.

Samtidig er fire smittede personer afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

Blandt de indlagte ligger 18 på intensivafdeling, og af dem er 12 tilkoblet en respirator. Det er henholdsvis fire og tre færre end onsdag morgen.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning fortsætter med at skride frem, selv om det går væsentligt langsommere end tidligere.

Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel