Annonce
Indland

Antal nye flygtninge i job er fordoblet fra 2015 til 2016

Flere flygtninge, der er kommet til Danmark i løbet af de seneste fem år, havde sidste år fået arbejde end i 2015. Her et billede fra en jobmesse for flygtninge i Roskilde Kommune. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/Hove Olesen Peter

Særligt mandlige flygtninge kom i job sidste år. Flygtningekvinder halter fortsat efter i statistikken.

Det ser ud til, at der er blevet prikket hul på bylden, når det kommer til at få flere flygtninge i job.

Sidste år kom 3316 nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job. Det svarer til 15 procent af gruppen og er dobbelt så mange som i 2015.

Det viser en beregning, som Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

- Der er tale om et gennembrud. Undersøgelsen viser, at markant flere flygtninge er kommet i job. Der er kommet hul på den store udfordring, det har været at få flygtningene ud på arbejdsmarked, siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent ved DA.

Hun har været med til at lave analysen og peger på sidste års trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne som en grund til den positive udvikling.

- I aftalen lagde man op til, at man ser flygtninge som nogen, der kan arbejde og hurtigt skal ud på virksomheder og vise, hvad de kan. Den tilgang kan man nu høste de gode resultater af, siger Berit Fihl.

I analysen har man set på 18-59-årige flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015. Derfor bruges betegnelsen nytilkomne.

Det er uklart, hvad flygtningene har fået arbejde som.

- Vi har ikke undersøgt, hvilke job der er tale om, men de ligger spredt over landet og i forskellige brancher. Det er ordinære, reelle job, hvor man tjener sine egne penge, siger Berit Fihl.

Hun henviser til, at analysen ikke omfatter virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller andet støttet beskæftigelse.

Det er især gruppens mænd, der har fundet et job. Ud af de 3316, der kom i arbejde sidste år, er godt 2800 mænd. Knap 500 er kvinder.

- Kvinderne halter stadig bagefter. Det kan hænge sammen med deres kulturelle baggrund. Mange af flygtningene kommer fra lande, hvor der er andre arbejdsmønstre for mænd og kvinder, siger Berit Fihl.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) peger blandt andet på lavere ydelser og et loft over kontanthjælpen indført af regeringen som årsag til fremgangen.

- Før troede man, at 97 procent af dem, der kommer hertil, mistede deres evne til at arbejde på vejen. Vi har været bange for at stille krav. Det er krav, der virker, siger hun til Berlingske.

  • Flygtningejobmesse i Roskilde Kommune
    Flere flygtninge, der er kommet til Danmark i løbet af de seneste fem år, havde sidste år fået arbejde end i 2015. Her et billede fra en jobmesse for flygtninge i Roskilde Kommune. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/Hove Olesen Peter
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé