cookie-og-privatlivspolitik
Arkitekter har været rundt i 15 af landets udsatte boligområder for at kortlægge bygningsmæssige værdier. Her et glimt fra Gellerupparken, hvor der de seneste år er revet flere hundrede boliger ned. (Arkivfoto).
Arkitekter har været rundt i 15 af landets udsatte boligområder for at kortlægge bygningsmæssige værdier. Her et glimt fra Gellerupparken, hvor der de seneste år er revet flere hundrede boliger ned. (Arkivfoto).
Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix

Indland

Arkitekter kortlægger kulturarv i 15 ghettoområder

Landets udsatte boligområder rummer værdier, der er værd at bevare for eftertiden, vurderer arkitekter.




14. juni 2019 kl. 11:13 Af /ritzau/

Annonce

Det er ikke kun fortidsminder og historiske steder, der kan betegnes som kulturarv.

15 af landets udsatte boligområder rummer også værdier, der kan betegnes som kulturarv.

Sådan lyder det fra Arkitektskolen i Aarhus, der har kortlagt kulturarvsværdier i landets såkaldte hårde ghettoer.

Det er en betegnelse, der bruges om boligområder, der har været mere end fire år på regeringens ghettoliste.

- Vores kortlægning hæfter sig både ved de arkitektoniske og bygningsmæssige værdier og de mange gode rekreative kvaliteter, der er vigtige at bevare, siger professor Mogens A. Morgen, Arkitektskolen i Aarhus, i en pressemeddelelse.

De 15 boligområder står over for store forandringer de kommende år. Tusindvis af boliger skal rives ned som led i et lovbestemt krav om maksimalt 40 procent almene boliger i 2030.

I Odense skal op mod 1000 boliger i Vollsmose fjernes, og i Aarhus Vest skal 918 boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven nedrives.

Men områderne har nogle kvaliteter, der er værd at bevare for eftertiden, lyder det fra folkene bag projektet.

- For eksempel er der en klar arkitektonisk og kulturhistorisk værdi i den ensartethed og stramme struktur, byggerierne har, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, der støtter projektet.

Det er en vigtig del af bygningskulturarven, mener hun.

- I forbindelse med de ret omfattende fysiske forandringer i de udsatte boligområder er det godt at være opmærksom på disse iboende kvaliteter, siger Astrid Bruus Thomsen.

Mange af boligområderne er opført som montagebyggerier i 1950'erne og 1960'erne. Målet var at skabe rummelige boliger, der var til at betale for almindelige mennesker.

Boligselskaberne og kommunerne har per 1. juni meldt ind til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvordan målet om maksimalt 40 procent skal opnås.

De såkaldte udviklingsplaner ligger nu på ministerens bord.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

Annonce