Børn står i kø for at blive spejdere

Paraplyorganisationen for landets fem spejderkorps, Spejderne, har i de seneste år oplevet en massiv medlemsvækst. Der er nu 70.000 spejdere - et antal man ikke har set siden 1970'erne.

Morten Junget, den ene af Spejdernes to formænd, er glad for udviklingen. Han peger på en speciel tilgang til fællesskab som grundlag for spejderboomet.

-Hos Spejderne handler det mere om at være en del af noget end at blive god til noget. Når vi laver spejderopgaver, er refleksionen om, hvordan man løser dem, vigtigere end opnåelsen af et konkret resultat.

Den pointe bakkes op af professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen.

Han ser en aktuel trend i børneopdragelse, hvor forældre prioriterer opbyggelse af et bredt sæt konstruktive værdier frem for specifikke færdigheder inden for en sport eksempelvis. Og det tilbyder et spejderkorps.

- Spejder er jo ikke noget, man går til, det er noget, man er. Så det er noget mere omfattende end en disciplin, man bliver oplært og inddraget i, siger Schultz Jørgensen.

Børneforskeren mener, at der eksisterer en særlig korpsånd i spejderverdenen, da fokus ikke er på at vinde som i holdsport, men på hvordan man samarbejder.

- Det kan selvfølgelig findes mange steder uden for spejdermiljøet. Men i sagens natur er et fodboldhold bare mere optaget af at vinde kampen, end på at alle er med i spillet.

Og det er forældre tilsyneladende blevet mere og mere interesseret i. Den store tilvækst har givet en mangel på spejderledere. Flere end 2000 børn og unge er derfor sat på ventelister. Hos Spejderne efterlyser man derfor nye ledere.

- Og alle kan være med. Så hvis man gerne vil hjælpe en masse børn og unge med at blive endnu stærkere til at indgå i fællesskab, skal man bare komme ud af busken og blive spejderleder, siger Morten Junget.