Annonce
Indland

Borgere oplever lidt mere larm fra F-35-fly end F-16-fly

Mange var mødt op for at overvære testflyvningen af de nye F-35-kampfly onsdag ved Flyvestation Skrydstrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvarsministeriet præsenterer torsdag aften målinger fra testflyvningen af F-35-fly.

For første gang fløj et F-35 fly over Skrydstrup ved en demonstrationsflyvning onsdag. Og borgerne i området oplevede lidt mere larm fra den nye flytype end fra de nuværende F-16-fly, som også fløj en demonstrationsrunde for at give et sammenligningsgrundlag.

Det oplyser Forsvarsministeriet på et borgermøde i Flyvestation Skrydstrup torsdag aften.

Ved mødet præsenteres resultaterne af en undersøgelse med svar fra over 200 borgere i området, som giver deres vurdering af det nye fly, der tages i brug på den sydjyske flybase fra 2023.

- F-35 lå en lillebitte smule højere end F-16 i forhold til volumen, siger Henrik Lundstein, direktør for Kampflyprogrammet under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Generelt oplevede borgerne, at prøveflyvningerne for begge flytyper var højere end den normale larm fra jagerflyene ved Flyvestation Skrydstup.

De blev spurgt til volumen, frekvens og vibrationer fra de forskellige fly, og her skilte F-35-flyet sig kun ud i forhold til volumen.

På de to andre områder oplevedes demonstrationsflyvningerne nogenlunde ens.

Et andet imødeset punkt efter flyvningen var de faktiske målinger af støjniveau fra mikrofoner sat op forskellige steder i området.

De viste, at støjniveauet svarede nogenlunde til de beregninger, som Forsvarsministeriet tidligere på året fremlagde.

- Det ligger meget tæt på det, vi havde forventet, siger Henrik Lundstein.

Beregningerne blev modtaget med noget nær chok blandt flere af områdets beboere, da flere end ventet - nemlig 618 boliger - ville blive udsat for flystøj, der overskrider grænseværdierne.

Onsdagens testflyvning var ikke en videnskabelig undersøgelse.

Den skal ikke danne grundlag for den kompensationsmodel, der skal strikkes sammen for de beboere, der udsættes for mere støj end grænseværdierne.

Kompensationsmodellen ventes klar efter sommeren.

Målingerne fra demonstrationsflyvningen kan dog alligevel give et fingerpeg om, hvorvidt beregningerne holder stik, og hos Forsvarsministeriet er der glæde over, at de lader til at holde.

Formanden for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Østergaard Rosenlund, gav tidligere torsdag udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt flyvningen gav et retvisende billede af støjniveauet.

Hun vil derfor spørge ind til omstændighederne omkring prøveflyvningen.

Demonstrationsflyvningen foregik med et F-35 fly udlånt fra Norge, hvor det nye kampfly er i drift.

  • Den nye F-35 på Flyvestation Skrydstrup
    Mange var mødt op for at overvære testflyvningen af de nye F-35-kampfly onsdag ved Flyvestation Skrydstrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan