cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Coronavirus var i omløb i Danmark tre dage før første tilfælde

Prøve af spildevand indikerer, at der var coronavirus i Danmark få dage før det første officielle tilfælde.




02. juli 2020 kl. 12:36 Af Ritzau

Annonce

Flere dage før Danmark officielt fik sit første coronatilfælde - en ansat på TV2 - var der coronavirus i omløb i Danmark.

Det skriver Berlingske.

En test af spildevand fra Solrød syd for København, som stammer fra 23.-24. februar, indeholdt coronavirus. Den TV2-ansatte blev testet positiv 27. februar.

Prøven er taget af Eurofins Miljø, der er Danmarks største miljølaboratorium. Den er taget af nedfrossen spildevand.

- Hvis du ser på datoen, så er det få dage efter vinterferien, hvor masser af danskere var vendt hjem fra skiferier i Østrig og Norditalien, herunder med al sandsynlighed også folk i Solrød, siger Jesper Gamst, direktør for Eurofins Miljø, til Berlingske.

Jesper Gamst betegner testmetoden som valid og meget følsom. Han forklarer, at virus må være blevet udskilt via afføring fra et eller flere toiletter i Solrød.

Der er 23.000 indbyggere i Solrød Kommune, som tidligere har været i fokus under coronaudbruddet på grund af et udbrud på et plejehjem og et værtshus.

Eurofins Miljø har også testet spildevand fra enkelte andre kommuner fra februar, men det har ikke givet resultater.

Til gengæld kan virksomheden se - gennem prøver fra hovedstadsområdet, Aarhus og Herning - at der fra midten til slutningen af marts var coronavirus alle steder i spildevandet.

Jesper Gamst påpeger over for Berlingske, at det passer med, at det var tidspunktet, hvor coronavirusset for alvor ramte Danmark, og samfundet efterfølgende blev lukket ned.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

Annonce