Annonce
Indland

Danfoss efter giftfund: Vi tager sagen meget alvorligt

Danfoss er indstillet på at hjælpe med at rette op på en situation på Nordals, hvor selskabets dumping af affald i 50'erne og 60'erne har vist sig at have større effekt end hidtil antaget. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Med accept fra myndighederne kunne Danfoss før dumpe sit affald på Nordals. Det beklager selskabet i dag.

- Vi er naturligvis meget kede af denne sag, og vi tager den meget alvorligt.

Sådan lyder det fra Mikkel Thrane, kommunikationsansvarlig hos Danfoss, efter at en undersøgelse har afsløret, at selskabets dumping af affald i 1950'erne og 1960'erne har haft større konsekvenser end hidtil antaget.

Ifølge Region Syddanmark, der står bag undersøgelsen, er der blandt andet blevet fundet et kræftfremkaldende stof i vandet ud for Himmark Strand på Nordals.

Det var netop i området omkring Himmark Strand, at Danfoss for mange år siden dumpede sit giftige industriaffald - med tilladelse fra myndighederne.

- Som det er tilfældet i en række andre sager i Danmark, har der år tilbage desværre været en helt anden viden om og tilgang til, hvordan potentielt farlige produkter og affaldsstoffer skulle behandles, skriver Mikkel Thrane i en mail.

Han fortæller, at Danfoss arbejder tæt sammen med Region Syddanmark og Sønderborg Kommune i sagen, og at fundet af det kræftfremkaldende stof blot gør behovet for at finde en løsning endnu mere påtrængende.

Region Syddanmarks undersøgelse af området blev igangsat sidste år. Fundet af det kræftfremkaldende stof er et af de første resultater af undersøgelsen.

- Nu skal vi have en endelig afklaring af omfanget, og så vil vi aftale parterne imellem, hvordan problemet løses, og hvordan de enkelte parter kan bidrage til denne løsning, skriver Mikkel Thrane.

- At oprense jord i det omfang, der her er tale om, er ikke noget, man bare gør. Derfor er det afgørende, at forureningens omfang undersøges til bunds, så man kan iværksætte en løsning, der løser problemerne, fortsætter han.

Ifølge JydskeVestkysten har en kilde fra Danfoss tidligere forklaret til Region Syddanmark, at der blev kørt 50 tønder flydende affald til Himmark Strand hver anden måned i en årrække. Det svarer til 60.000 liter per år.

På grund af fundet af det kræftfremkaldende stof har myndighederne indført et badeforbud på den 600 meter lange strækning ved Himmark Strand.

  • Danfoss
    Danfoss er indstillet på at hjælpe med at rette op på en situation på Nordals, hvor selskabets dumping af affald i 50'erne og 60'erne har vist sig at have større effekt end hidtil antaget. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel