Annonce
Indland

Danmark vil slås for ret til at fange flere torsk i Østersøen

Torsk er en af de vigtigste bestande for danske fiskere i Østersøen. EU-Kommisionen mener, at fiskeriet igen skal beskæres med næste års kvoter. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Biologer støtter mere torskefiskeri i Østersøen. Fødevareministeren til EU-forhandlinger om kvoter mandag.

Torsken er den vigtigste fisk på disken, når fødevareminister Mogens Jensen (S) mandag forhandler fiskekvoter i Østersøen med de øvrige EU-landes landbrugs- og fiskeriministre i Luxembourg.

Selv om andre fisk som sild er i spil, handler forhandlingerne for Danmark primært om en større torskekvote i den vestlige Østersø.

En anbefaling som de biologiske rådgivere fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, Ices, faktisk støtter.

- Det har store konsekvenser for fiskerne med endnu en reduktion. Det kan ikke fortsætte i et område, hvor der snart ikke er fiskeri tilbage, siger formand Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening.

Forringede kvoter vil først og fremmest gå ud over Bornholm, som allerede er hårdt ramt, og fiskeribyer på Fyn samt Sønderborg, Langeland, Als og Møn.

- Problemet er, at kommissionen - hvor torsken har det godt i den vestlige Østersø - ikke vil følge biologernes rådgivning, siger fiskeriformanden.

Han peger på, at EU-Kommissionen foreslår, at torskekvoten næste år beskæres med yderligere 11 procent. Hvor den kunne være sat op med 40 procent.

Han kalder forslaget for en vejsidebombe mod dansk fiskeri.

Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, går til forhandlingerne med et oplæg om at hæve torskekvoten med 22 procent i forhold til sidste år.

- Det vil være biologisk forsvarligt at gå efter en højere kvote, siger han.

Havpolitisk seniorrådgiver Cathrine Pedersen Schirmer fra Danmarks Naturfredningsforening kalder det også usædvanligt, at EU-Kommissionen vil stramme mere op end de biologiske rådgivere.

- Det viser, at kommissionen nu har indset, at der er store biologiske problemer i Østersøen. Som vi i de grønne organisationer også har peget på i mange år.

- Men konflikten illustrerer også, at selv om Ices er den bedste biologiske rådgivning, vi har, så er der fortsat bestande, hvor selv de ikke har de tilstrækkelige data til den nødvendige rådgivning, siger hun.

Hun peger på, at regeringen selv har udnævnt sig som grøn.

- Derfor må den også indse, at når torsken er vigtig for danske fiskere, skal den genopbygges, ved at vi her og nu fisker lidt mindre, så vi også har torsken i fremtiden, siger Cathrine Pedersen Schirmer.

Mogens Jensen foretrækker at holde sig til Ices' rapport.

- Jeg læser Ices-rapporten sådan, at de siger, at man godt kan fiske mere end det, kommissionen lægger an til. Og det holder jeg mig til, siger han.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) skal i kamp i Luxembourg mandag sammen med de øvrige EU-landes landbrugs- og fiskeriministre om fiskekvoterne i Østersøen. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Nytårstorsk under hammeren på Hanstholm Fiskeauktion
    Torsk er en af de vigtigste bestande for danske fiskere i Østersøen. EU-Kommisionen mener, at fiskeriet igen skal beskæres med næste års kvoter. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde om coronasmitte på nordjyske minkfarme
    Fødevareminister Mogens Jensen (S) skal i kamp i Luxembourg mandag sammen med de øvrige EU-landes landbrugs- og fiskeriministre om fiskekvoterne i Østersøen. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken