Annonce
Indland

Dansk Folkehjælp uddeler flere julepakker end nogensinde før

Julehjælpen hos Dansk Folkehjælp har en samlet værdi af 1500 kroner per familie og består af en kolonialvarekurv til 500 kroner, et gavekort til børnene til legetøj til 500 kroner og et gavekort til børnene til sportstøj til 500 kroner. Her er et billede fra uddeling af Frelsens Hærs julehjælp i København i 2017. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Trods indsamlingsrekord må mange familier søge forgæves om julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

En indsamling på 14,7 millioner i 2018 har givet landets største formidler af julehjælp, Dansk Folkehjælp med hovedkontor i Nykøbing, mulighed for at hjælpe 11.332 familier i år. Det er rekord.

Men samtidig har organisationen måttet afvise knap 4000 ansøgninger fra familier, der ellers var godkendte.

Derfor er organisationens generalsekretær, Klaus Nørlem, både glad for indsamlingsresultatet og frustreret.

- Vi må bare erkende, at opgaven har været større end vores rækkevidde. Det betyder, at der er et stort antal familier, som går forgæves igen i år, siger han.

Over de seneste år er mængden af uddelte julepakker steget hos Dansk Folkehjælp og en række andre organisationer i Danmark.

En anden stor julehjælpsformidler, Frelsens Hær, har også oplevet tendensen.

Her fortæller informationschef Lars Lydholm, at de foreløbige opgørelser viser, at man i år har modtaget i omegnen af 11.500 ansøgninger og uddelt mellem 8500 og 9000 julepakker.

Det er ikke rekord, men en fortsættelse af de seneste års høje niveau, meddeler Lars Lydholm.

Samtidig oplever Frelsens Hær, at deres ansøgere har færre penge at gøre godt med.

Begge organisationer peger på kontanthjælpsloftet som en medvirkende årsag til de mange ansøgninger.

Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp henviser til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der vurderer, at 43.648 danske børn er fattige.

Det er på niveau med antallet af fattige børn i 2009, hvor blandt andet finanskrisen var på sit højeste.

Klaus Nørlem mener, at der er sket et skifte i danskernes holdning til fattigdom.

- Jeg tror, at danskerne har taget julehjælpen til sig. Flere og flere anerkender, at der er fattigdom og ulighed i Danmark, siger han.

Julehjælpen hos Dansk Folkehjælp har en samlet værdi af 1500 kroner per familie og består af en kolonialvarekurv til 500 kroner, et gavekort til børnene til legetøj til 500 kroner og et gavekort til børnene til sportstøj til 500 kroner.

Familierne, der modtager julehjælp hos Dansk Folkehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år.

Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommune.

  • BM
    Julehjælpen hos Dansk Folkehjælp har en samlet værdi af 1500 kroner per familie og består af en kolonialvarekurv til 500 kroner, et gavekort til børnene til legetøj til 500 kroner og et gavekort til børnene til sportstøj til 500 kroner. Her er et billede fra uddeling af Frelsens Hærs julehjælp i København i 2017. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget