Dansk Melodi Grand Prix må kæmpe mere for seernes gunst

De seneste år har færre siddet med foran tv-skærmen lørdag aften i bedste sendetid, når Dansk Melodi Grand Prix har rullet sig ud.

På fire år har grandprixet mistet 400.000 seere. Da seertallet senest toppede i 2014, så knap 1,8 millioner med. I 2018 så knap 1,4 millioner seere med.

Underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme understreger, at Dansk Melodi Grand Prix fortsat er en af årets helt store tv-begivenheder, der kan samle danskerne.

Han har ikke noget bud på, hvor mange der kommer til at følge med i år.

- Det er også mindre vigtigt, om det bliver 1,3 millioner eller 1,8 millioner.

- Men det er klart, at vi vil selvfølgelig gerne have, at mange ser det, fordi vi gerne vil have, at det skaber fællesskab. Der skal selvfølgelig noget til, siger han.

Af samme årsag har holdet bag showet også stort fokus på at fastholde seerne.

Det sker blandt andet ved at sikre, at et bredt udvalg af musikgenrer er repræsenteret, og at udvalget afspejler den musik, som høres i radioen eller på streamingtjenester.

- Vi skal være der, hvor seerne er, og give dem noget at tale om. Noget, som kan skabe debat i de små hjem om, hvad der er god og dårlig smag, og hvad et godt nummer er, siger Jan Lagermand Lundme.

Det dalende seertal for musikkonkurrencen skal ses i lyset af, at tallene set over en længere periode er gået både op og ned.

Seneste lavpunkt var i 2008, hvor 1,3 millioner så med. Siden steg interessen frem mod 2010, hvor knap 1,9 millioner så med.

Erfaringerne viser, at seertallene stiger, når Danmark har klaret sig godt i det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Det spiller ind på den måde, hvorpå vinderen, der skal videre i konkurrencen, udvælges.

De senere år er det sket dels på baggrund af seerstemmer, dels på baggrund af en jury bestående af fagfolk og "grandprix-superfans".

- På en måde synes jeg, at det ville være smukkere at sende et nummer afsted, som danskerne 100 procent havde stemmeret over.

- Men vi bliver nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at vi har den største chance for at klare os godt til Eurovision, siger underholdningschefen.

Ifølge flere medieforskere er det generelt blevet sværere at samle masserne foran tv-skærmen på traditionel vis.

Der er simpelthen større konkurrence om seernes opmærksomhed, siger Julie Mejse Münter Lassen, ekstern lektor og ph.d. ved Københavns Universitet.

- Vi ser generelt mindre traditionelt tv, end vi har gjort før. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi bruger platforme og medietilbud på en anden måde, siger hun.

Ifølge Hanne Bruun, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, er det i virkeligheden ret enestående, at grandprixet fortsat er i stand til at samle 1,4 millioner seere.

- Der er ganske få programmer, der når op i det lag. Det er for eksempel de store sportsbegivenheder, hvis Danmark klarer sig godt, X-Factor eller Vild Med Dans, siger hun.