Annonce
Indland

Dansk studie kan ikke bekræfte at mundbind beskytter mod smitte

Der er for stor statistisk usikkerhed i et dansk studie til at konkludere noget om, hvor meget eller hvor lidt et mundbind beskytter mod coronasmitte. Resultaterne tyder dog på en moderat effekt på mellem 15 og 20 procent, siger forsker bag studiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk studie tyder på, at mundbind giver moderat beskyttelse mod corona. Intet kan dog konkluderes.

Et stort dansk studie har ikke fundet nogen signifikant beskyttelse mod coronasmitte mellem to grupper, hvor den ene bar mundbind, mens den anden undlod.

I studiet har man udelukkende undersøgt, om personerne med mundbind blev beskyttet bedre mod virusset og ikke, hvorvidt mundbind begrænsede smitte af andre.

Studiet kan blandt andet af den årsag ikke bruges til at konkludere noget bredt om anvendelsen af mundbind som et effektivt middel til at reducere coronasmitte, mener forskerne bag studiet.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Rigshospitalet.

- Resultaterne kan tyde på en mindre effekt med en 15-20 procents reduktion i smitten med corona ved at gå med mundbind. Men når ændringerne er så små, er der en statistisk usikkerhed på dem, siger professor og overlæge Henning Bundgaard, der er en af forskerne bag studiet.

- Det betyder, at der kan være en større effekt. Det kan også være, at der ikke er en effekt. Men samlet set ser det for os ud til, at der er en mindre effekt af det.

Studiet har undersøgt to grupper med samlet over 6000 deltagere tilbage i april og maj. Her var det ikke udbredt at gå med mundbind i Danmark.

Til gengæld var en række institutioner, arbejdspladser og restauranter lukket.

Og netop forholdene i foråret er værd at holde sig for øje, forklarer Henning Bundgaard.

- Vi undersøgte ikke, hvordan det ser ud, hvis man ikke holder afstand, siger han.

- En anden meget vigtig ting er, at vi ikke har undersøgt effekten af, hvis den syge går med mundbind. Altså hvis jeg er smittet med coronavirus, og jeg tager et mundbind på. Det har vi ikke undersøgt. Der er måske den allerstørste effekt.

- Begge dele kan gøre det til en god grund at gå med mundbind, siger han og påpeger, at mange smittede ikke udviser symptomer og derfor kan være uvidende om deres smitte og agerer derefter.

I gruppen uden mundbind fik 2,1 procent af deltagerne corona i den periode, studiet stod på. 1,8 procent af deltagerne i gruppen med mundbind fik corona.

Forskellen er ikke stor nok til at konkludere, at der er en gevinst ved at bruge mundbind i forhold til at beskytte sig selv.

Dermed er der grænser for, hvad man udlede af studiet.

Forskerne understreger, at man ikke på baggrund af dette studie kan drage nogle konklusioner om udbredt brug af mundbind i offentligheden som tiltag for at inddæmme smitte af corona.

- Det skal derfor understreges, at disse resultater ikke kan anvendes til at rejse tvivl om, at bred anvendelse af masker uden for sundhedsvæsenet kan være et effektivt middel til at reducere Sars-CoV-2-infektioner (coronavirus, red.), skriver forskerne bag i pressemeddelelsen fra Rigshospitalet.

  • Billedpakke med mundbind før nye restriktioner træder i kraft
    Der er for stor statistisk usikkerhed i et dansk studie til at konkludere noget om, hvor meget eller hvor lidt et mundbind beskytter mod coronasmitte. Resultaterne tyder dog på en moderat effekt på mellem 15 og 20 procent, siger forsker bag studiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket