Annonce
Indland

Danske Leonora skyder Eurovision-festen i gang i Tel Aviv

Den danske deltager Leonora Colmor Jepsen interviewes på den røde løber ved åbningen af Eurovision i Tel Aviv i Israel søndag den 12. maj 2019. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Søndag aften festede de 41 deltagere, der skal konkurrere om at vinde Eurovision. Men nu er det alvor.

Solen var så småt begyndt at gå ned, da startskuddet til en helt særlig tradition i Eurovision søndag aften lød.

Her gik de i år 41 deltagende landes artister nemlig ned ad en alenlang orange løber og hilste på presse og fans forud for en uge, hvor alting kommer til at stå i Det Internationale Melodi Grand Prix' tegn.

20-årige Leonora, der repræsenterer Danmark i år, var også at finde på løberen, der var rullet ud ved Habima-pladsen i det centrale Tel Aviv.

- Det er dejligt at være her, men der sker noget hele tiden. Der er meget travlt, sagde hun på løberen, hvor fans og presse gjorde det svært for hende at gå mere end en meter ad gangen, før hun blev bedt om interviews og selfies.

- De spørger mig om alt muligt om min sang, om hvordan mine dage i Tel Aviv har været, og hvad jeg synes, om deres landes sange, sagde hun.

Der er lagt op til et stramt program for den danske sangerinde i den kommende uge. Ud over scenetjek og sangprøver, skal hun også optræde hos den danske ambassadør og mødes med en gruppe af de tilrejsende danske fans, der er kommet til Tel Aviv for at heppe på det danske håb.

Torsdag aften går hun på scenen i den israelske by for at prøve at synge Danmark videre til finalen. Her finder den anden af to semifinaler nemlig sted. Den første finder sted allerede tirsdag, og her skal vores nordiske naboer Island og Finland blandt andet dyste.

Leonora skal med sangen "Love Is Forever" konkurrere med blandt andet Norge og Sverige om en finaleplads, og her er især Sverige spået gode odds med John Lundvik og sangen "Too Late For Love", der allerede har været lidt af et radiohit i blandt andet Danmark.

Bookmakerne er dog rimeligt optimistiske i troen på, at den danske repræsentant også vil klare sig videre til finalen. Sangen "Love Is Forever" blev valgt af de danske melodigrandprix-seere og en fagjury, da den danske sangkonkurrence fandt sted i februar i Herning.

Semifinalerne og finalen i Eurovision sendes på DR1.

  • Eurovision åbningsceremoni i Tel Aviv
    Den danske deltager Leonora Colmor Jepsen interviewes på den røde løber ved åbningen af Eurovision i Tel Aviv i Israel søndag den 12. maj 2019. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken