Danskere bragte formentlig corona til Island og Letland

Danskere har med stor sandsynlighed bragt coronasmitte videre til blandt andet Island, Sverige og Letland.

Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet i et foreløbigt studie, der endnu ikke er blevet vurderet af eksterne forskere på området.

Forskerne har matematisk baggrund. De har mandag offentliggjort et slags coronavirus-stamtræ, som kan give et overblik over, hvordan virus spreder sig mellem mennesker.

Stamtræet viser blandt andet - som ventet - at smitten især kom til Danmark fra skisportsstedet Ischgl i Østrig.

Men samtidig har danskere også med stor sandsynlighed bragt smitten videre til Island, Sverige og Letland.

Det fortæller professor på Institut for Matematiske Fag Matthias Christandl, som er en af forskerne bag studiet.

- Vi kan se, at den type mutation, som er meget udbredt i Danmark, dukker op i Island, Sverige og Letland. Så det er nærliggende, at mutationen opstod i Danmark og siden spredte sig, siger han.

Forskerne har kigget på offentligt tilgængelige data om coronavirussets dna. De kan vise, hvordan virusset har muteret - forandret sig - når det er hoppet fra person til person.

- Hvis du har alle de mutationer i en tabel, kan man bygge et træ. Det er ligesom et familie-stamtræ, hvor du kan se, hvem der er tætte på hinanden, og hvem der har "forfædre" tilfælles. Det er det samme med virus, siger Matthias Christandl.

Forskerne har analyseret cirka 700 offentligt tilgængelige danske og 30.000 internationale sekvenser af coronavirussets arvemasse, også kendt som virussets genom.

Med stamtræet kan forskerne altså identificere smittekæderne og udelukke smittekæder teoretisk. Om det kan bruges i praksis og hjælpe med at slå virusset ned, vil vise sig, siger Matthias Christandl.

- Vi håber selvfølgelig, at det kan hjælpe med at forstå, hvordan virusset spreder sig. Hvis to personer har helt forskellige virusgenomer, er det usandsynligt, at de har smittet hinanden. På den måde kan man supplere kontaktopsporingen, siger han.

Studiet betragtes i øjeblikket som et såkaldt working paper. Det skal først bedømmes af fagfæller, inden det bliver videnskabeligt anerkendt.