Danskerne finder det sværere at følge coronaråd

Danskernes opfattelse af coronarådene har ændret sig.

Den seneste tid er rådene blevet opfattet som sværere at følge, mindre effektive og mere omkostningsfyldte end tidligere i epidemien.

Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der siden marts har undersøgt befolkningens adfærd under epidemien.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet, fortæller, at skiftet er sket inden for de seneste par uger.

- Det er ikke, fordi det er store ændringer. Men det særlige er, at det er ændringer på tværs af de tre forskellige områder. Det har vi ikke set før, siger han.

I studiet er der ikke spurgt ind til de konkrete råd, men til den samlede pakke fra sundhedsmyndighederne, der blandt andet opfordrer til at undgå kram og holde afstand.

Det er sket med daglige spørgeskemaer til 500 tilfældigt udvalgte danskere.

Danskernes opfattelser af rådene har været relativt stabile i hele forløbet. Men de sidste par uger er de altså blevet opfattet som sværere at følge.

Michael Bang Petersen hæfter sig ved, at det er sket, samtidig med at coronasmitten er taget til i samfundet. Hen over epidemien har man ellers kunnet se, at opmærksomheden på rådene har fulgt med smitten.

Han vurderer, at to ting kan være skyld i ændringen. Det ene er uklare meldinger om "sociale bobler".

Det andet er, at borgerne står i en helt anden situation end i foråret, hvor coronasmitten også var høj, men hvor samfundet var lukket ned.

- Det var let nok at holde afstand og sørge for ikke at have for mange kontakter i et nedlukket samfund. Der skulle du bare blive hjemme i din sofa.

- Men det er betydeligt sværere at gøre det i et genåbnet samfund, hvor du godt nok skal gå hjem fra barerne klokken 22.00. Men du kan gøre mange ting, siger professoren.

Uklarheden om "social bobler" begyndte i sidste uge, da Kåre Mølbank, direktør for Statens Serum Institut, sagde, at alle burde finde sig en "social boble" af fem til ti personer at ses med i efteråret.

Efterfølgende blev det dog klart, at Mølbaks melding ikke var koordineret med Sundhedsstyrelsen, og statsminister Mette Frederiksen (S) beklagede efterfølgende uklarheden.