Annonce
Indland

De første døde mink er gravet op nær Holstebro

De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.300 ton aflivede mink er begyndt med en prøveopgravning ved Nørre Felding. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Arbejdet med at få de omkring 13.000 ton mink op af jorden og brændt er begyndt i Nørre Felding ved Holstebro.

Arbejdet med at grave døde mink op er torsdag morgen gået i gang i Nørre Felding syd for Holstebro.

Minkene blev gravet ned i slutningen af 2020, men nu skal de cirka fire millioner døde dyr op af jorden og til endelig forbrænding.

Og i takt med at dyrene når overfladen, breder en sødlig lugt sig i overfladen.

- Når man kommer ind på området, er der en lugt af død. Det er en sødlig affaldslugt, der hænger i luften, siger Mikkel Berg Pedersen, der er Ritzau Scanpix' udsendte på stedet.

Men stanken er ikke så fæl som frygtet for den udsendte fotograf, der havde væbnet sig med næsepropper for at beskytte sanserne mod den frygtede odør.

- Dem blev der slet ikke brug for, selv om det jo ikke er en behagelig lugt, siger han.

Også TV Midtvests journalist beskriver, at "det er peanuts sammenlignet med at stå i en grisestald".

Klokken var ifølge regionalmediet endnu ikke blevet 04.00 torsdag, før de første maskiner begyndte på arbejdet.

Borgere i områderne nær minkgravene er på forhånd blevet advaret om, at det kan lugte slemt. Også støj kan genere, fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S).

- Jeg skal beklage, at det er forbundet med noget støj og noget lugt, men jeg tænker, at beboerne hellere vil have det i en kort periode, og så ved de, at problemet er løst, end at leve med uvisheden i mange år frem.

- Det tænker jeg, vi alle gerne ville have været foruden. Men det er en omkostning, der er med. Når det er overstået, har vi til gengæld også elimineret de problemer, der måtte være, siger han torsdag morgen på vej til Nørre Felding.

Klokken 04.30 kørte første lastbil fyldt med mink fra militærområdet i Nørre Felding mod Sønderborg, efter at gravkøer havde skovlet minkene op fra jorden og læsset dem. Det skriver TV2.

Torsdagens arbejde er en prøveopgravning. Her bliver det afsløret, hvilken tilstand minkene er i efter et halvt år under jorden, hvor de har været svøbt i kalk. Det bliver også testet, hvor længe det tager at brænde de døde dyr.

Hos AffaldPlus i Næstved er minkene blandet sammen med andet affald og brændt uden problemer.

- Vi kan ikke se hverken på produktionen, aske eller slagger, at der er noget bemærkelsesværdigt, siger energichef Ole Andersen.

Forbrændingsanlægget var også med til at brænde mink i slutningen af 2020, hvor nogle mink fra farme på Sjælland blev aflivet.

Det er et politisk flertal på Christiansborg, som i december besluttede, at minkene skal graves op.

Opgravningen sker efter et halvt år, fordi det er vurderet, at minkene ikke længere udgør en smitterisiko.

Når arbejdet nær Holstebro er overstået, går man i gang med at grave mink op fra lignende grave nær Karup.

Planen er, at alle dyrekadaverne skal være gravet op og brændt i midten af juli.

Den citerede artikel hos TV Midtvest
Den citerede artikel hos TV2
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • De første døde mink graves op med henblik på afbrænding
    De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.300 ton aflivede mink er begyndt med en prøveopgravning ved Nørre Felding. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster