Annonce
Indland

Digital ansøgning med kuglepen?

Politiet halter bagefter med et tidssvarende system til registrering af jagtvåben. Arkivfoto Foto: Kim Agertsen.

Jægere frustrerede over våbentilladelser.

Når de 186.000 danske jægere skal søge våbentilladelse, skal det ske på nettet. Men det er urimeligt bøvlet i et håbløst forældet system, mener Danmarks Jægerforbund ifølge DR Østjylland.

Det er lidt af en tidsrejser at sætte sig til computeren og søge våbentilladelse. Selvom en ansøger taster alle oplysninger ind på politiets hjemmeside, så skal der alligevel bruges en kuglepen, når ansøgeren skal give politiet tilladelse til at søge oplysninger. En samtykkeerklæring skal printes ud, udfyldes med kuglepen og skrives under.

- Og så skal erklæringen scannes ind eller fotograferes. Vi skal i hvert fald have det her dokument ind i computeren igen, og for rigtigt mange af vores medlemmer er det en udfordring, siger våbenkonsulent Nicholai Knudsen fra Danmarks Jægerforbund på Kalø.

Jægerforbundet har samarbejdet med politiet og fik vist en demo-version af et nyt system for et par år siden, så formand Claus Lind Christensen undrer sig.

- Det, synes jeg, er dårligt. Her kunne jægerne have fået en stor fordel i at få et mere simpelt system. Men samfundet kunne også få fordel af at optimere processerne, siger han til DR Østjylland.

Der er 186.000 jægere, så et forældet system til våbentilladelser koster dyrt, mener Nicholai Knudsen.

- Hvis vi havde lavet et interview i 90’erne, så ville jeg have sagt, at det var moderne. Her 20 år senere kunne det godt trænge til en opdatering, siger han.

- Det er enormt mange ressourcer, der skal sættes af til det her. Der er 186.000 jægere, og der skal gives en samtykkeerklæring hver eneste gang, man skifter sit våben eller køber et til.

Mange jægere har flere våben, så de kan vælge et, der passer præcist til den type jagt, de skal på.

Allan Nyegaard fra Grenaa er jæger og formand for den lokale jagtskydebane, og han undrer sig også over, at ansøgningen om tilladelser skal være så bøvlet.

- Man behøver ikke at gøre det så besværligt i 2019. Det er faktisk blevet sværere end for år tilbage, hvor man kunne klare det lokalt, og det kan vel ikke være meningen, siger han. Det er især en udfordring for den ældre generation af jægere, siger han.

- Der er en ældre del af jægerne, der ikke er så pc-mindede, og det er heller ikke alle, der har en scanner, forklarer Allan Nyegaard.

Mange prøver at ringe til Politiets Adminstrative Center i Holstebro, der håndterer våbentilladelserne, og derfor kan det være svært at komme igennem på telefonen, siger han.

Derfor har formanden for Jægerforbundet, Claus Lind Christensen, en klar forventning til politiet.

- Et helt enkelt system, hvor vi meget simpelt kan registrere vores våben og kan se, hvad vi har registreret, så det er nemt for den enkelte jæger. Det er vores højeste ønske.

Jægerforbundet har brugt tid på at samarbejde med politiet om et it-system, der tilsyneladende blev skrottet undervejs. Og det ærgrer Claus Lind Christensen.

- Det er selvfølgelig utilfredsstillende. Der anvendes kræfter både fra vores og myndighedernes side på at udvikle det, siger han.

- Vi så det hellere i går end i dag, så hvis politiet vil henvende sig, så er vi klar, så vi kan komme i gang, siger Claus Lind Christensen.

Måske er der håb for Jægerforbundets medlemmer og andre, der skal søge tilladelser hos politiet.

I et skriftligt svar oplyser Rigspolitiet, at de ér i gang med at digitalisere en række ansøgnings- og anmeldelsesprocesser, så det bliver muligt at logge på med NemID og underskrive og give samtykke digitalt.

Rigspolitiet sætter ikke dato på, hvornår det nye system skal være klar. Men jægerne vil blive taget med på råd, lover de. "Politiet vil i forbindelse med udviklingsarbejdet i 2019 indgå dialog med Jægerforbundet og eventuelt andre relevante aktører om den specifikke udformning af selvbetjeningsløsningerne på våbenområdet", hedder det.

  • Politiet halter bagefter med et tidssvarende system til registrering af jagtvåben. Arkivfoto Foto: Kim Agertsen.
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket