Annonce
Indland

Dom mod Schweiz sætter danske sager om tiggeri i bero

Menneskeretsdom kan ifølge minister få konsekvenser for dansk lov. Sager om tiggeri er blevet sat i bero.

Alle sager om tiggeri er blevet sat i bero af den danske rigsadvokat. Det skriver Politiken.

Det skyldes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i januar nåede frem til, at en schweizisk fængselsdom mod en rumænsk kvinde var i strid med hendes ret til respekt for familieliv.

Det har fået danske embedsmænd til at overveje, om den danske "tiggerlov" fra 2017 også er i strid med menneskerettighederne.

Af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fremgår det således, at Rigsadvokaten knap et par uger efter dommen skrev følgende til samtlige embeder:

- Rigsadvokaten har på den baggrund besluttet, at eventuelle straffesager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 197, stk. 1, og § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, om betleri og utryghedsskabende betleri skal stilles i bero indtil videre, lyder det ifølge Politiken.

Det fremgår også, at beslutningen om at stille igangværende sager i bero alene angår sagsbehandlingen hos anklagemyndigheden og ikke politiet, der fortsat vil efterforske sager, ligesom der kan foretages sigtelser.

Dommen og dens virkning i Danmark er ifølge Messerschmidt "helt skæv".

- Alle vesteuropæiske lande oplever massive problemer med tiggeri især fra romagrupper og har derfor strammet reglerne.

- Det gælder Schweiz, det gælder Danmark og flere andre. Og at det så nu bliver underkendt fra menneskerettighedsdomstolen, betragter jeg som et kæmpestort problem, siger han til Politiken.

Når sagen indtil videre "blot" har medført, at Rigsadvokaten har sat sagerne i bero, skyldes det, at dommen mod Schweiz ikke er endelig.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, mener, at det er den rigtige beslutning at sætte danske sager i bero. Ifølge hende er den danske lovgivning på området således betydeligt strammere end reglerne i Schweiz.

Politiken har ikke kunnet få et interview med justitsministeren.

Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen