Annonce
Indland

Donorblod skal skabe bedre overblik over smitten i Danmark

Donorers blod bliver fremover undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark. (Arkiv). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Donorers blod skal undersøges for antistoffer for at kortlægge, hvor udbredt coronasmitten i Danmark reelt er.

Et nyt samarbejde skal skabe bedre overblik over smittesituationen i Danmark.

Landets blodbanker og Statens Serum Institut (SSI) er gået sammen for at undersøge mørketallet for coronasmittede i Danmark. Mørketallet dækker over, hvor mange smittede der ikke opdages via test.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Samarbejdet indebærer, at donorers blod bliver undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark.

Praksissen begyndte tirsdag. Hver uge tappes cirka 6000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i Danmark.

Coronavarianten omikrons indtog i Danmark har ført til en stærk stigning i smittetallene. Samtidig er der også sket i en stigning i antallet af personer, som har meget lette eller slet ingen symptomer.

Det kan føre til, at færre tilfælde bliver opdaget, så mørketallet stiger, hvilket kan skabe dårligere overblik over smitten i Danmark.

Det skal samarbejdet råde bod på, oplyser SSI.

Tallene kan vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Det vil sige, at resultaterne kan give en indikation på, hvor meget smitte der er i vente.

- Der er mindre sandsynlighed for, at en tidligere omikronsmittet bliver smittet igen - medmindre der kommer en ny variant.

- Vi har derfor brug for at vide, hvor mange der har været smittet, for at vi bedre kan komme med et estimat om, hvad vi kan forvente af smittebølgen, siger Henrik Ullum, direktør for SSI.

Prøverne fra bloddonorerne vil blive undersøgt specifikt for antistoffer, der stiger ved smitte, og som man ikke ser ved vacciner.

Det er blodbankerne, der skal undersøge prøverne for antistoffer. Resultaterne sender de til SSI.

Det er SSI, der står for at koble antistofdata med smittedata for at beregne mørketallet.

Donorernes blod bliver undersøgt hver anden uge. De uger, hvor det ikke testes for antistoffer, bliver de indsamlede data analyseret.

Mørketallet vil blive opdateret hver anden uge. Det fremgår ikke, om det vil blive offentliggjort eller udelukkende er til internt brug.

Planen er, at undersøgelsen skal fortsætte i tre måneder.

Pressemeddelelsen fra SSI
  • Bloddonor
    Donorers blod bliver fremover undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark. (Arkiv). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op