Annonce
Indland

Drabssag får sygehus til at overvåge medicinrum

Sygeplejerske-sagen fra Nykøbing får nu konsekvenser i Hillerød. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Overvågning på akutafdeling i Hillerød er en lære af drabssag fra Nykøbing Falster. Sygeplejerådet er kritisk.

Der er blevet indført videoovervågning på Nordsjællands Hospital.

Det sker som en konsekvens af en sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske forsøgte at slå patienter ihjel med stærk medicin.

Det skriver Politiken.

Konkret har ledelsen sat et kamera op i medicinafdelingen på akutafdelingen i Hillerød for at undgå, at noget lignende kan ske igen, skriver avisen.

Ifølge hospitalets ledelse bunder tiltaget ikke i en konkret mistanke.

- Det er for sygeplejerskernes skyld, at vi har gjort det, siger ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard til Politiken.

Den nu dømte sygeplejerske i sagen fra Falster afsoner i dag en 12-års fængselsstraf. Hun er dømt for en række drabsforsøg, som hun begik med netop medicin fra medicinrummet på det lokale sygehus.

Med overvågningskameraet ser hospitalet sig nu i stand til at fjerne en eventuel uretmæssig mistanke mod sygeplejersker. Også når det gælder mistanker om tyveri af medicin, som er et kendt fænomen på landets sygehuse.

Dansk Sygeplejeråd er dog kritisk over for løsningen. Rådet kender ikke lignende tiltag affødt af sagen fra Nykøbing Falster.

- Målet står ikke i forhold til midlet, siger Dansk Sygeplejeråds næstformand, Anni Pilgaard.

- Jeg synes, at man med et kamera nu mistænkeliggør en hel faggruppe på grund af noget, en enkelt person, der var syg og ville gøre patienterne ondt, har gjort, siger hun til Politiken.

Det afviser Britt Holmgaard. Hun siger, at der ikke er tale om en generel mistillid mod afdelingens sygeplejersker. Tværtimod, siger hun til avisen.

- Det er for at sikre alle dem, der ikke kunne finde på at gøre noget forkert, siger Britt Holmgaard.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at stille op til interview om tiltaget.

Men styrelsen skriver i et svar til Politiken, at kontrol med medicinbeholdning er vigtigt af hensyn til patientsikkerheden.

- Men det er op til regionerne selv at vælge, hvilken metode de benytter, lyder det i svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • PLUS Diagnosefejl koster 60 danske liv hvert år
    Sygeplejerske-sagen fra Nykøbing får nu konsekvenser i Hillerød. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd