Annonce
Indland

Dronning: Det er noget særligt med besøg af Macron

Kun én gang tidligere har dronningen haft fransk statsbesøg. Hun ser frem til at modtage Macron i lufthavnen.

Dronningen modtager jævnligt statsbesøg, men når den franske præsident, Emmanuel Macron, ankommer i slutningen af måneden, så er det noget helt særligt.

- Frankrig er min mands land, og jeg føler mig selv knyttet til landet. På den måde siger det én noget helt andet, siger dronningen på et pressemøde på Château de Cayx torsdag.

Pressemødet var indkaldt i anledning af statsbesøget den 28. og 29. august, og dronningen slår fast, at hun ikke har planer om at genoptage den faste tradition for pressemøder på Cayx i august.

Indtil 2008 inviterede hun og prins Henrik dansk og fransk presse inden for på slottet i august. Men sådan bliver det ikke igen.

- Det er først og fremmest på grund af besøget, at jeg gør det. Jeg har ingen planer om at gøre det igen, siger dronningen.

Men ferierne fortsætter, fastslår hun.

- Jeg regner med at være her i hvert fald om sommeren.

Hun møder pressen på terrassen med udsigt til vinmarkerne. Veloplagt svarer hun først på spørgsmål fra fransk presse og derefter er det dansk presses tur.

Da dronningen bliver spurgt om, hvad hun vil tale med præsidenten om, svarer hun, at det mest af alt drejer sig om at møde ham og få et indtryk.

- Jeg skal modtage ham i lufthavnen, og på vejen ind i bilen så er der virkelig mulighed for at få talt sammen, siger hun.

Hun betegner forholdet mellem Danmark og Frankrig som tæt og ukompliceret.

- Der er ikke skubbet noget ind under gulvtæppet. Det er så dejligt nemt mellem vores to lande, og besøget understreger det gode forhold, siger dronningen.

Hun fortæller, at der er længe siden, at hun og prins Henrik var på statsbesøg i Frankrig, og at hun kun en gang tidligere har haft en fransk præsident på statsbesøg i Danmark.

Det var i 1982, hvor daværende præsident François Mitterrand besøgte Danmark.

Dronningen fortsætter sin ferie på Cayx endnu en uges tid, og fortæller, at hun blandt andet får tiden til at gå med at handle på markedet i den nærliggende by Cahors.

Og det er en særlig oplevelse, blandt andet fordi hun får lov at være sig selv.

- De lægger mærke til mig, og de spørger, hvor længe jeg skal være her. Men ingen står og måber.

Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof