Annonce
Indland

EU-Domstolen fælder dom over dansk nej til tyrkisk par

EU-Domstolen i Luxembourg tager onsdag stilling til en sag, hvor Danmark har afvist at give familiesammenføring til et tyrkisk par. Hvis Danmark taber, kan det muligvis få betydning for andre sager, hvor der er blevet sagt nej til familiesammenføring. (Arkivfoto) Foto: François Lenoir/Reuters

Principiel sag hos EU-Domstolen kan få betydning i sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Var det efter bogen, da et tyrkisk par i 2010 fik afslag på at få familiesammenføring i Danmark?

Det afgør EU-Domstolen onsdag i en sag, som muligvis kan få betydning for andre sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Den konkrete sag handler om et tyrkisk par, som for ni år siden fik nej, da manden søgte om at få sin hustru til Danmark.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav. Kravet bestemte, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at kunne blive ført sammen.

Fra dansk side vurderede man, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet, men sagen er siden sendt videre i retssystemet.

Det springende punkt i sagen er, hvorvidt en gammel aftale mellem EU og Tyrkiet spiller ind.

Østre Landsret var i tvivl, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen.

EU og Tyrkiet indgik i 1960'erne en aftale, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive og har lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul, som forhindrer, at der indføres nye begrænsninger for tyrkere i forhold til familiesammenføringer.

Nye regler kan dog være undtaget, hvis de er nødvendige for at indfri et overordnet mål, hvilket i dansk kontekst er vellykket integration.

Og spørgsmålet er, om det danske tilknytningskrav, der er fra 2003, falder herunder.

Forud for dommen kom EU-Domstolens generaladvokat i marts med sin udtalelse om sagen, og hans vurdering er, at det var i strid med reglerne, da Danmark afviste familiesammenføringen af det tyrkiske par.

Dommerne hos EU-Domstolen arbejder uafhængigt af generaladvokaten, men domstolen kommer til samme afgørelse i omkring 70 procent af sagerne.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at kommentere sagen før afgørelsen onsdag.

Dog har han tidligere - før han blev minister - udtalt, at han frygter, at dommen i værste fald kan få betydning for tusindvis af sager, hvor der fra dansk side er givet afslag.

I et folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i december lød det, at "det ikke var muligt at opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag - om nogen - der eventuelt vil skulle genoptages", hvis EU-Domstolen underkender det danske tilknytningskrav.

Link til folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
EU-Domstolens generaladvokats udtalelse på Folketingets EU-oplysning
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • The towers of the European Court of Justice are seen in Luxembourg
    EU-Domstolen i Luxembourg tager onsdag stilling til en sag, hvor Danmark har afvist at give familiesammenføring til et tyrkisk par. Hvis Danmark taber, kan det muligvis få betydning for andre sager, hvor der er blevet sagt nej til familiesammenføring. (Arkivfoto) Foto: François Lenoir/Reuters
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken