Annonce
Indland

Efter forlig stævner 28 Godhavnsdrenge staten for millioner

Det var en følelsesladet dag, da statsminister Mette Frederiksen i 2019 sagde undskyld for omsorgssvigt af tidligere anbragte på Godhavn og andre børnehjem. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Tidligere børnehjemsbørn kræver hver 300.000 kroner i godtgørelse, efter at andre har fået samme beløb.

28 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn stævner staten for samlet 8,4 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

De søger hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

I februar blev 17 andre Godhavnsbørn tilkendt 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt efter at have indgået forlig.

De tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming, undrer sig over, at staten ikke bare udbetaler godtgørelsen med det samme.

De 28 drenge har nemlig boet på Godhavn i samme periode som de 17, der allerede har fået godtgørelse, siger han til avisen.

- Staten har lagt sig fladt ned og sagt undskyld, og alligevel vælger man at tvinge sagen i gennem retssystemet, siger advokaten.

De 17 Godhavnsbørn, der tilbage i februar fik tilkendt godtgørelse, stævnede staten i 2020.

Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kort efter sin valgsejr som den første statsminister undskyldte for den behandling, en stor gruppe børn blev udsat for på børnehjem i 1960'erne og 1970'erne.

Ministre under både Helle Thorning-Schmidts (S) og Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer har ikke villet give en officiel undskyldning. Det gjorde Mette Frederiksen, og derefter kom stævningen.

De kummerlige forhold og overgreb, som børn på børnehjem som Godhavn blev udsat for, var længe ukendt i den brede offentlighed.

I 2005 afdækkede en DR-dokumentar dog overgrebene. Og i 2010 viste en rapport, at drenge på Godhavn i årtier var blevet udsat for fysisk og psykisk vanrøgt, medicinske forsøg og seksuelle overgreb.

I organisationen Børns Vilkår er man uforstående over for, at staten ikke - som med de 17 i første runde - har ønsket at indgå et forlig om en godtgørelse til de 28 tidligere Godhavns-børn i anden runde.

- Vores vurdering har været, at den her sag slet ikke skulle føres ved en domstol, men bare følge i slipstrømmen på den tidligere sag, siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall til Ritzau.

- De 28 tidligere anbragte har været der i samme periode som de 17 første. Forholdene er fuldstændig tilsvarende, siger hun.

- At de først melder sig i anden runde skyldes enten, at de først nu er blevet klar over muligheden for at søge godtgørelse. Det kan også være, at de har skullet tage et langt tilløb, fordi det at stå frem og fortælle noget, man har undertrykt så længe, er en stor beslutning, siger seniorrådgiveren.

Organisationen er bisidder for de tidligere Godhavns-børn. Yderligere en håndfuld sager fra anbragte på Godhavn ligger nu til vurdering hos Børns Vilkår.

Link til den citerede historie
  • Godhavnsdrengene
    Det var en følelsesladet dag, da statsminister Mette Frederiksen i 2019 sagde undskyld for omsorgssvigt af tidligere anbragte på Godhavn og andre børnehjem. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan