Annonce
Indland

Efter missilangreb i Irak: Der blev frygtelig stille

De tre soldater, Thorvald, Patrick og Søren føler ikke, at de i dag er psykisk mærkede af angrebet på Al Asad-basen for et halvt år siden. De har altid betinget sig, at deres efternavne ikke optræder samt, at de kun fotograferes bagfra. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

For et halvt år siden regnede iranske missiler over danske soldater i Irak. Tre af dem fortæller om angrebet.

De cirka 130 danske soldater på Al-Asad-basen i Irak er så småt begyndt at indstille sig på, at det er falsk alarm.

7. januar er for længst blevet til den 8.

I flere timer har soldaterne siddet og ventet på et varslet angreb fra luften, der tilsyneladende ikke kommer.

Det er Iran, som har svoret hævn, efter at USA 3. januar dræbte en iransk topgeneral ved et droneangreb nær Bagdads internationale lufthavn.

En af dem, som sidder og venter, er den 30-årige forsyningshjælper Patrick.

Siddende i en bunker med 15-20 af sine nærmeste kolleger er han i tankerne begyndt at planlægge morgendagens opgaver, da det pludselig lyder fra "Den Store Mund" - soldaternes kaldenavn for radioen:

- Seek cover (søg dækning, red.). Incoming, incoming, incoming.

Så rammer det første af de enorme ballistiske missiler. Med en sprængkraft, der er flere 100 gange voldsommere, end noget danske soldater er blevet udsat for før.

- Det hele ryster. Den pansrede dør vibrerer. Missilerne er så tunge, at de sender rystelser igennem jorden, og de næste minutter er der meget stille. Folk kigger på hinanden, fortæller Patrick.

I et pansret køretøj i ørkenen lige uden for lejren sidder Søren. Han er 26 år, sikringssoldat og bemander denne nat et maskingevær i tårnet på køretøjet.

Fra sin post ser han pludselig en smal stribe af ild på himlen. Som "et stjerneskud" eller "en nytårsraket", husker han i dag.

Søren ved dog udmærket, at det er noget mere alvorligt, der er på vej:

- Så råber jeg, så højt jeg kan, for et par minutter forinden var folk jo siddet ud af bilen for at finde et godt sted at sove. Jeg råber: "fald ned, fald ned". Og så dykker jeg selv ned i bilen og trækker lugen ned over mig.

Missilet sender en trykbølge ud i ørkenen, der får støvet til at lette i køretøjet.

Da Søren kigger op igen, ser han en søjle af ild rejse sig omkring kontroltårnet på den amerikanske del af basen.

- Der tænker jeg, at nu er vi i krig. Jeg tror også, at jeg når at tænke om Patrick og de andre, at nu er de nok døde, siger han.

Ikke langt fra Søren sidder den 30-årige delingsfører Thorvald i en Jeep.

Med sine folk ser han magtesløst til, mens den første bølge af missiler regner ned over lejren, og de cirka 65 danske soldater, der er blevet tilbage i de underjordiske anlæg fra Saddam Husseins storhedstid.

Også han føler sig overbevist om, at der må være omkomne i lejren.

Samtidig tænker han, da den første bølge ebber ud, at der er risiko for, at iranerne nu tjekker nedslagsområderne med en drone eller lignende.

Og at de måske er i gang med at finindstille skydningen for at ramme soldaterne, der har søgt tilflugt i ørkenen.

- Der føler man sig magtesløs. Hvis de vælger at rette et ballistisk missil mod min stilling, så er der ikke noget at gøre. Så er det game over, siger Thorvald.

De næste bølger af missiler rammer imidlertid også inde på basen, og da raden af eftereksplosioner fra olietanke og brændende køretøjer ebber ud, lyder den befriende melding over radioen: "Alle OK".

På mirakuløs vis er ingen danskere kommet fysisk til skade, mens en række amerikanske soldater er "sluppet med" hjernerystelser og høreskader.

I det første døgn efter angrebet blev cirka 100 af de danske soldater fløjet til Kuwait, hvorfra de fleste vendte tilbage til Danmark uden at komme tilbage til basen.

I dag har Forsvaret forladt den irakiske base og skal i stedet fra slutningen af i år lede Natos træningsmission i Bagdad.

Forvredent metal og en lugt af svovl mødte de danske soldater, da de 8. januar kom ud af bunkeranlæg og tilbage fra ørkenen efter iransk angreb med ballistiske missiler på Al-Asad-basen i Irak. Foto: John Davison/Reuters
Efter angrebet på Al-Asad Airbase 8. januar kunne flere meterdybe kratere ses på lutfotos. Foto: Planet/Reuters
En amerikansk drone skød 3. januar mod en bil ved Bagdads internationale lufthavn. Eksplosionen dræbte alle i bilen - heriblandt den meget højstående iranske general Qassem Soleimani. Billeder af det brændende bilvrag blev efterfølgende delt på sociale medier. Som led i Irans gengældelse sendte landets militær natten til den 8. januar en serie ballistiske missiler mod amerikanske baser i Irak, hvor også danske soldater opholdt sig på den ene af dem. Foto: Social Media/Reuters
  • PLUS Ritzau interview med soldater om oplevelser på Al Asad-basen i Irak
    De tre soldater, Thorvald, Patrick og Søren føler ikke, at de i dag er psykisk mærkede af angrebet på Al Asad-basen for et halvt år siden. De har altid betinget sig, at deres efternavne ikke optræder samt, at de kun fotograferes bagfra. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Debris and rubble are seen at the site where an Iranian missile hit at Ain al-Asad air base in Anbar province
    Forvredent metal og en lugt af svovl mødte de danske soldater, da de 8. januar kom ud af bunkeranlæg og tilbage fra ørkenen efter iransk angreb med ballistiske missiler på Al-Asad-basen i Irak. Foto: John Davison/Reuters
  • Damage at Al Asad air base in Iraq is seen in a satellite picture taken January 8, 2020
    Efter angrebet på Al-Asad Airbase 8. januar kunne flere meterdybe kratere ses på lutfotos. Foto: Planet/Reuters
  • PLUS NBC: Israel hjalp med at finde Soleimani
    En amerikansk drone skød 3. januar mod en bil ved Bagdads internationale lufthavn. Eksplosionen dræbte alle i bilen - heriblandt den meget højstående iranske general Qassem Soleimani. Billeder af det brændende bilvrag blev efterfølgende delt på sociale medier. Som led i Irans gengældelse sendte landets militær natten til den 8. januar en serie ballistiske missiler mod amerikanske baser i Irak, hvor også danske soldater opholdt sig på den ene af dem. Foto: Social Media/Reuters
Annonce
Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Indland

Hjemsendt forsvarschef truer med søgsmål mod ministerium

Annonce
Annonce
112

Dødsulykke i Nakskov: Gravemaskine klemte mand

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder