Annonce
Indland

Efter varme: Kraftig torden og skybrud kan ramme Danmark

Det omskiftelige vejr fortsætter. Onsdag kan sol og knap 30 grader udskiftes med torden og kraftig regn.

Hvis du synes, at vejret har gennemgået store skift den seneste tid, er det ikke helt forkert.

- Det er en spændende start på sommeren med store skift, siger vagthavende meteorolog Martin Lindberg ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Onsdag er det ikke anderledes. Temperaturen kan i den sydlige del - Sønderjylland, Lolland og Falster - nå 30 grader og dermed slå varmerekord i år.

Samtidig lurer kraftige regn- og tordenbyger sidst onsdag eftermiddag og aften i den vestlige del.

- Der er risiko for lokale skybrud og torden. I forbindelse med tordenbygerne er der også risiko for hagl, og man kan ikke udelukke skypumper, siger Martin Lindberg.

Ifølge TV2 Vejret kan uvejret blive så kraftigt onsdag, at der kan blive tale om en såkaldt supercelle, som består af flere tordenbyger, der er større i geografisk omfang.

Det regner DMI ikke med.

- Bygerne skal vist være store over hele Danmark, hvis der er tale om en supercelle, og det kan jeg ikke se på mine prognoser.

- Enkelte byger kan være store på Fyn, siger Martin Lindberg.

Han forklarer, at de store tordenbyger skyldes en ustabil luft, som skabes, når luften er varm ved overfladen og kold i højden.

- Det kan være 25-30 grader ved overfladen og 40-50 frostgrader i 7-8 kilometers højde. Det betyder, at regnbyger kan få kraftig fart, siger Martin Lindberg.

Ifølge meteorologen har Danmark været i en zone den seneste tid mellem et højtryk i Østeuropa og Centraleuropa og lavtryk i Vesteuropa med koldere luft.

- I lang tid har vi ligget i zonen midt imellem, men mest med varm luft. Det er en fugtig, varm og ustabil zone, forklarer Martin Lindberg.

Efter uvejret onsdag eftermiddag og aften kommer der køligere vejr.

- Der passerer en koldfront i nat, og i morgen kan der stadig være byger. Der kommer fint vejr i weekenden, men lidt køligere, siger han.

Danskerne skal ikke kigge længe efter varme temperaturer. Næste uge kan temperaturer på 30 grader ifølge Martin Lindberg igen blive en realitet.

Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster