Annonce
Indland

Eksperter er uenige: Er det sikkert at samles 200 personer?

I et udspil fra regeringen lyder det, at forsamlingsforbuddet løbende skal hæves over de kommende måneder. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eksperter mener, at det er forsvarligt at samles 50 og 100 - men der er uenighed om forsamlinger på over 200.

Regeringens udspil om at hæve forsamlingsforbuddet løbende over de kommende måneder splitter sagkundskaben.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener, at forslaget overskrider grænsen for forsvarlige forsamlinger.

- Når det gælder 50 og 100, så kan jeg sagtens følge med. Men når vi kommer op på 200, begynder jeg at blive nervøs, siger han.

Ifølge regeringens udspil skal forsamlingsforbuddet i første omgang hæves til 50 personer fra på mandag.

8. juli skal det hæves yderligere til 100 og 8. august til 200. Det sidste gælder dog kun for arrangører indenfor sektorer, der er underlagt retningslinjer for genåbningen. For alle andre er den 100.

Derudover skal det sideløbende være tilladt at forsamles op til 500 ved bestemte arrangementer, hvor folk primært sidder ned. Eksempelvis ved bryllupper, fodboldkampe på stadion eller generalforsamlinger.

- Risikoen for smittespredning stiger, jo større forsamlinger vi har at gøre med, siger Allan Randrup Thomsen.

Han vurderer, at forsamlinger på op til 100 personer ofte vil være familiefester eller lignende, hvor der er et overblik over, hvem der er på gæstelisten.

Og dét er vigtigt, da alle gæster skal kontaktes, hvis der viser sig at have været en person smittet med coronavirus til stede, påpeger han.

- Når vi kommer op på forsamlinger på over 200 til eksempelvis et kommercielt arrangement, hvor man ikke har overblik over deltagerne, vil der være et meget større arbejde med smitteopsporing.

Christian Wejse, der er afdelingslæge og lektor i global sundhed og infektionssygdomme på Aarhus Universitet, vurderer omvendt, at regeringens udspil "ikke vil komme til at betyde noget væsentligt for smitterisikoen".

- Lige nu er vi et sted, hvor der er ret få smitsomme personer i Danmark, og vi befinder os fortsat på en faldende epidemikurve, siger han.

Han erkender dog, at det vil skabe en øget risiko for de såkaldte "superspreder begivenheder", hvis vi fremover igen oftere samles flere hundrede sammen.

- Der vil være en risiko, jeg tror bare ikke, at den er ret stor, siger Christian Wejse.

- Vi vil komme til at se den type begivenheder, men jeg tror ikke, at det er noget, vi vil se i ret stort omfang. Jeg tror, at det vil blive muligt at inddæmme det.

Han peger på, at det vigtigste, for at undgå at smitten med coronavirus begynder at stige drastisk, er, at personer med symptomer bliver testet - og at de smittedes kontakter opspores og testes.

  • Bade og solgæster nyder sommervejret ved Nordhavn mandag den 1. juni 2020.
    I et udspil fra regeringen lyder det, at forsamlingsforbuddet løbende skal hæves over de kommende måneder. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene