Annonce
Indland

Eksperter vil bevare restriktioner lidt endnu

Vi er så tæt på målet, at det ikke giver mening at fjerne alle restriktioner, mener en coronaspecialist.

To eksperter stiller sig uforstående over for, at statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til at fjerne alle coronarestriktioner allerede fra mandag den 31. januar, som flere medier skriver.

Smittetallene buldrer i vejret i disse dage, og vi er så tæt på målet, at det ikke giver mening at slippe tøjlerne nu, mener Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Jeg er noget forbløffet. Jeg har hele tiden været fortaler for at gøre én ting ad gangen. Man burde beholde mundbindet, for det gør, at virus holder sig inden for mundbindet, hvis man er smittet, siger Eskild Petersen.

Mette Frederiksen ventes på et pressemøde onsdag klokken 18 at meddele, at hun vil foreslå coronarestriktionerne ophævet fra 31. januar. Det bekræfter unavngivne kilder til flere medier.

Ifølge Jyllands-Posten vil hun samtidig bebude, at coronavirus fra 5. februar ikke mere bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Avisen skriver, at det sker med afsæt i anbefalinger fra Epidemikommissionen.

Eskild Petersen støttede at lempe karantænereglerne, da der i sidste uge blev meldt om 30 procent sygemeldte medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen. Inden for undervisning og sundhedssektoren var tallet 25 procent.

- Så det var en kalkuleret risiko at tage, fordi man fik en masse folk tilbage på arbejde, siger professoren.

Men siden man åbnede skolerne 6. januar, er smittetallet steget støt. Tirsdagens 46.590 smittede er formentlig smittet for tre dage siden, mener han.

- Jeg synes, det her er for hurtigt. Når vi er så tæt på målet, kan jeg ikke se, hvorfor i alverden vi ikke lige har 10-12 dage mere til at trække vejret og sige: Når vi nu har ændret karantænereglerne, så rører vi ikke ved noget før 7. februar, siger Eskild Petersen.

Han kan heller ikke se visdommen i at fjerne corona fra kategorien "samfundskritisk sygdom", før kurven er knækket.

- Hvorfor i alverden skal vi gøre det? Vi ved, at der kommer en ny variant på et tidspunkt, der er 918 indlagte, og det hele tordner deropad, lyder det fra Eskild Petersen.

Heller ikke lektor på RUC Viggo Andreasen, matematiker og specialist i spredning af infektionssygdomme, er enig.

- Jeg havde gerne set, man ventede en uge. Så ville man få et lidt mere jævnt forløb, når epidemien topper, så smittetallene kommer knap så højt op.

Men da vi har få indlæggelser og få dødsfald på grund af corona, er det klart, at vi skal til at skifte tankegang og tænke på corona som på andre smitsomme sygdomme, mener Viggo Andreasen.

- Det, vi gør nu med at slippe corona løs, er det, vi prøvede i efteråret. Da opdagede vi, at vores vacciner ikke var gode nok. Nu har vi så forberedt os bedre med boostervaccine. Og så må vi prøve igen, siger han.

Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub