cookie-og-privatlivspolitik
Lars Simonsen har også tidligere været på ekstreme ture, det var dog i kajak med sin familie. Men med svømmeturen rundt om Danmark er det første gang, han svømmer i en så ekstrem grad.
Lars Simonsen har også tidligere været på ekstreme ture, det var dog i kajak med sin familie. Men med svømmeturen rundt om Danmark er det første gang, han svømmer i en så ekstrem grad.
Foto: Lars Simonsen/Free

Indland

Ekstremsvømmer hjælper sin mor ud af depression

Lars Simonsen er søndag den første til at svømme Danmark rundt. På turen er hans mor hjulpet ud af depression.




15. september 2019 kl. 05:00 Af Ritzau

Annonce

Den 43-årige ekstremsvømmer Lars Simonsen svømmer søndag sine sidste to kilometer i en 1370 kilometerlang tur rundt om Danmark.

Med svømmeturen havde han et stort ønske om at få en oplevelse med sine forældre, men mest af alt håbede han at hjælpe sin mor.

- Min mor havde det rigtig skidt med en depression, og det har været fantastisk at hjælpe hende ud af depressionen, ved at hun har været ude i naturen på den her måde, siger Lars Simonsen.

Lars Simonsens mor, Ilse Simonsen, har både sejlet med i kajak, men også gået langs kysterne på turen.

Han har også brugt turen på at sætte fokus på Julemærkefonden og Depressionsforeningen.

Det har han gjort ved at holde foredrag for beboerne, på de campingpladser hvor han har overnattet, og for børn på julemærkehjemmene undervejs på turen.

- Med mit eget eksempel har jeg gerne villet vise danskerne, at vi alle sammen kan opnå noget i livet. Selv om jeg engang har været en lille splejs, så kan jeg godt opnå store ting, siger han.

Lars Simonsen er den første til at svømme rundt om Danmark, og da han fik idéen, kunne han faktisk næsten ikke svømme en hel bane i svømmehallen.

Det skulle dog ikke afholde ham, og han trænede op.

- Jeg ville gøre noget, ingen havde gjort før, selv om jeg knapt kunne svømme. I begyndelsen troede jeg ikke, jeg kunne klare det. Mine skuldre var helt ødelagte, for det var simpelthen så hårdt i bølgerne i Vesterhavet.

- Men jeg fik styr på udfordringerne, og til sidst nåede vi Skagen, og det var et kæmpe højdepunkt, og der var jeg fortrøstningsfuld for resten af turen, siger han.

Søndag eftermiddag svømmer Lars Simonsen de sidste to kilometer mod den dansk-tyske grænse i selskab med andre svømmere, kajakroere og andre, der har fulgt hans tur rundt om Danmark.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

Annonce