Bedre og mere vejledning er en af de ting, der kan hjælpe unge med at finde fodfæste, mener gymnasieeleverne.
Det er et generelt pres og frygten for at vælge forkert, der får mange unge til at gå i stå efter endt uddannelse. Bedre vejledning på uddannelsesinstitutionerne kan være et skridt i den rigtige retning.
Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malte Sauerland-Paulsen.
169.000 unge i alderen 15-29 år er hverken i job eller under uddannelse. Det er det højeste antal siden finanskrisen.
Tallene stammer fra en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bliver bragt i Jyllands-Posten onsdag.
60.000 af de unge har allerede en studentereksamen eller en videregående uddannelse, men har efterfølgende svært ved at finde fodfæste.
Ifølge Malte Sauerland-Paulsen føler mange gymnasieelever, at der er et kæmpe pres videre i uddannelsessystemet. Og det er et pres, de ikke kan følge med.
- Man vil rigtig gerne videre. Samtidig er man bange for, at hvis man kommer til at gøre det for hurtigt, risikerer man at gøre det forkert. Men hvis man ikke gør det hurtigt nok, har man heller ikke gjort det rigtigt, siger han.
Formanden peger især på, at de mange uddannelsesreformer, som blandt andet har medført et loft over dobbeltuddannelse, er en af årsagerne til, at nogle unge bliver inaktive.
Men mangelfuld vejledning gør det også svært at vælge den rigtige vej gennem uddannelsessystemet, mener Malte Sauerland-Paulsen.
- Mange unge føler sig ikke tilpas i at tage et valg, fordi de ikke får nok vejledning.
- Nogle gange kan man føle, at man meget hurtigt bliver bekræftet i det, man umiddelbart gerne vil under vejledningen, i stedet for at få hjælp til at udvide ens horisont, siger han.
Lars Lerche, der er forstander ved Kompetencehuset i Aarhus Kommune, som tilbyder ungdomsuddannelser og opkvalificeringskurser, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at "vores ellers velmenende vejledningssystem har spillet fallit".
I Danske Studerendes Fællesråd kalder forkvinde Sana Mahin Doost det opsigtsvækkende, når også unge fra bedre sociale baggrunde kører fast.
Hun ser et stort behov for et nyt optagelsessystem på videregående uddannelser, som fokuserer på mere end blot stadig højere karakterer.
- I dag er unge blevet reduceret til en slags skaffedyr for staten, som bare skal blive færdige hurtigst muligt, så de kan komme ud og tjene skat ind til staten.
- Men unge skal jo også have mulighed for at have det sjovt og rejse og udvide horisonten, som tidligere generationer har haft mulighed for, siger hun.
Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) påpeger, at uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) er i gang med et opgør mod karakterræset. Desuden skal en ny forberedende grunduddannelse (FGU) få unge i uddannelse.
- Og senere på efteråret vil vi præsentere et udspil om at få bedre sammenhæng i vejen fra uddannelse til job, siger ordføreren, der ikke vil komme nærmere ind på, hvad det kommende udspil indebærer.
-
Studenter hopper i Storkespringvandet i København. Nye tal viser, at flere med studentereksamen ikke kommer videre. Foto: Anne Bæk/arkiv/Ritzau Scanpix
