Annonce
Indland

Elever: Sociale tilbud skal bremse rygning - ikke forbud

Mere end syv ud af ti ledere fra gymnasier og erhvervsuddannelser ønsker at forbyde rygning i skoletiden. Men Erhvervsskolernes Elevorganisation mener, at flere attraktive tilbud på skolerne såsom indbydende sofaområder vil være en bedre løsning for at få færre rygere. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Et flertal af lederne på gymnasier og erhvervsskoler støtter et forbud mod røg i skoletiden.

Erhvervsskolernes Elevorganisation bakker ikke op om et nationalt rygeforbud på ungdomsuddannelserne.

Det siger formand Anton Bay Hansen, efter at syv ud af ti ledere fra gymnasier og erhvervsuddannelser i en rundspørge udtrykker et ønske om røgfri skoletid.

- Vi vil ikke lovgive på det område, primært fordi en stor del af vores elever er voksne mennesker.

- Vi er på ingen måde interesserede i, at vores elever ryger, eller at de starter med at ryge, når de går på vores uddannelser. Men vi mener ikke, at et forbud er den rigtige vej at gå, siger Anton Bay Hansen.

Politiken refererer onsdag en telefonisk rundspørge til 345 ledere fra landets gymnasier og erhvervsskoler. Rundspørgen er foretaget af Kræftens Bekæmpelse.

Et flertal af lederne mener, at det skal være forbudt for både elever og ansatte at ryge både på og uden for skolernes område.

Men ifølge Anton Bay Hansen skal uddannelsesinstitutionerne i stedet forsøge at tilbyde andet socialt samvær som et alternativ til dem, der går ud og ryger.

- I en klasse af 20 er der måske 4, der ryger, og hvis man så som ny elev oplever, at skolen ikke rigtig har et fællesskab, så går man med rygerne, siger han.

Han tilføjer, at det kan friste flere til at begynde at ryge for at være en del af gruppen.

Derfor så Anton Bay Hansen gerne, at der blev gjort mere ud af eksempelvis at lave nogle indbydende sofa- eller caféområder indendørs, hvor eleverne kan være sammen om andet end rygning.

Samtidig mener han, at det kan blive svært for uddannelsesinstitutionerne at kontrollere erhvervsskoleeleverne. En stor del af tiden er eleverne i lære og befinder sig derfor ikke omkring skolen.

- Du kommer fra et rigtigt arbejde, hvor du er ude hele dagen - for eksempel som tømrerlærling - og så er du i skole i fem til ti uger, alt efter hvilken uddannelse, du går på, siger Anton Bay Hansen.

- Og hvad bliver konsekvensen så, hvis man stadigvæk ryger? Har du tænkt dig at smide folk ud af deres uddannelser, fordi de ryger?

Torsdag morgen mødes Folketingets sundhedsordførere hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Her skal de diskutere "røgfri skoletid" som en del af forhandlingerne om en tobakshandleplan, der skal sikre en røgfri generation af børn og unge i 2030.

  • RB PLUS Det bliver dyrere at ryge
    Mere end syv ud af ti ledere fra gymnasier og erhvervsuddannelser ønsker at forbyde rygning i skoletiden. Men Erhvervsskolernes Elevorganisation mener, at flere attraktive tilbud på skolerne såsom indbydende sofaområder vil være en bedre løsning for at få færre rygere. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan