Annonce
Indland

Et skovareal større end Danmark laves hvert år om til landbrug

Store skovarealer i eksempelvis Brasilien bliver hvert år fældet. Flere steder bliver arealerne omdannet til ny landbrugsjord. (Arkivfoto) Foto: Antonio Scorza/Ritzau Scanpix

Stor EU-import af soja og palmeolie er med til at fjerne skov i Asien og Sydamerika. Danmark bidrager også.

For at følge med efterspørgslen fra blandt andet EU-landene bliver store skovarealer hvert år omlagt til ny landbrugsjord i Asien og Sydamerika.

Siden årtusindskiftet er det omkring fem millioner hektar skove, der hvert år er blevet fjernet globalt og lavet om til landbrugsjord. Det svarer til et areal større end Danmark hvert eneste år.

Det fremgår af en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden. Organisationen har siden 1961 arbejdet for at bevare natur og miljø.

Udviklingen med stor afskovning vækker bekymring hos Sofie Tind Nielsen, der er seniorrådgiver for skov i WWF Verdensnaturfonden. Det har nemlig en række af konsekvenser, når man vælger at fjerne de store skovarealer.

- Vores skove er vigtige for vores biodiversitet. Det vil sige vores artsrigdom i verden.

- Og når vi fjerner skovene og dyrenes levesteder, så kommer de i tættere kontakt med os mennesker. Det øger risikoen for smitte, der kan lede til pandemier som den, vi oplever i øjeblikket, siger Sofie Tind Nielsen.

Derudover har afskovningen også betydning for klimaet, da træer binder CO2. Når de mange træer i skovene fældes, sker der derfor også et CO2-udslip.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden bidrager afskovning globalt med 12 procent af den samlede CO2-udledning. Det er tæt på, hvad den samlede transportsektor udleder, forklarer Sofie Tind Nielsen.

Ifølge den nye rapport er Danmark i høj grad med til at påvirke afskovningen. Blandt EU-landene har Danmark således det tredjestørste aftryk om året målt per indbygger.

Forklaringen skal findes i en stor import af soja fra Brasilien.

- Danmarks afskovningsaftryk er hovedsageligt linket til vores store svineproduktion.

- Danmark er det land i verden, der har flest svin per indbyggere. Og svin bliver i høj grad fodret med sojaskrå, forklarer Sofie Tind Nielsen.

Ud over soja er det især palmeolie og oksekød, som Danmark importerer fra lande, hvor der sker stor afskovning.

WWF Verdensnaturfonden ser gerne, at der bliver gjort noget ved den store afskovning, og at udviklingen ikke får lov til at fortsætte som hidtil.

- Det kræver ingen dyre investeringer i plantning af træer eller ny teknologi at stoppe med at ødelægge natur, men politisk vilje og arbejde med de globale værdikæder.

- Og det er vigtigt ikke udelukkende at tænke på skov, men også huske andre vigtige økosystemer som græsarealer, savanner og vådområder, som også har ekstremt rig biodiversitet og leverer vitale tjenester til lokalbefolkningen, understreger Sofie Tind Nielsen.

I Danmark har WWF Verdensnaturfonden indleveret en række anbefalinger til regeringens afskovningshandlingsplan.

Planen skulle være kommet i 2020, men er endnu ikke blevet præsenteret og forventes nu præsenteret før sommerferien.

  • BRAZIL-RAIN-FOREST-EXPLOITATION
    Store skovarealer i eksempelvis Brasilien bliver hvert år fældet. Flere steder bliver arealerne omdannet til ny landbrugsjord. (Arkivfoto) Foto: Antonio Scorza/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken