Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
AstraZeneca kan i slutningen af januar få grønt lys til vaccine i EU. Læs om de danske vaccinekøb her.
Lidt over 180.000 danskere er foreløbig blevet vaccineret mod coronavirus. Langt de fleste har fået vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der dog for nylig meddelte, at man det næste stykke tid ikke helt kan levere så mange doser, som det var blevet stillet i udsigt.
Også vaccinen fra Moderna er taget i brug herhjemme. Foreløbig har vi dog kun modtaget meget få doser fra den amerikanske producent.
En tredje coronavaccine, fra det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca, er på vej igennem det europæiske godkendelsessystem. Allerede før den forventede godkendelse i næste uge, meddeler producenten dog, at man får problemer med at leve op til det lovede antal doser.
De seks vaccineproducenter, som EU har indgået aftale med, er:
* Pfizer/BioNTech:
Vaccinen har vist en effekt på 95 procent. Det vil sige, at der var 95 procent færre tilfælde sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik placebo.*
Blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen kræver to doser.
* Moderna:
Har vist en effekt på 94,1 procent.*
Blev godkendt 6. januar i EU, og de første 5000 doser er tirsdag ankommet til Danmark.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen kræver to doser.
* AstraZeneca/Oxford University:
Studie har vist en effekt på 70 procent.*
Det Europæiske Lægemiddelagentur forventer at kunne godkende vaccinen i slutningen af januar.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 1,9 millioner personer. Vaccinen kræver to doser.
* Johnson & Johnson:
Fase 3-forsøg blev indledt i september med omkring 60.000 testpersoner. Resultater ventes offentliggjort i januar.
Kan blive taget i brug i USA i januar eller februar, mens godkendelsen i EU først kommer senere.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Kræver én dose.
* CureVac:
Indledte et fase 3-forsøg 14. december med 35.000 deltagere i Europa og Latinamerika.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,4 millioner personer. Kræver to doser.
* Sanofi/GSK:
Vaccinen har afsluttet fase 1- og 2-studier, der har vist effekt for personer i alderen fra 18 til 49 år, men ikke så god effekt for personer over 50 år. Selskaberne venter godkendelse i slutningen af 2021.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 1,9 millioner personer. Kræver to doser.
* Ud over de nævnte seks vacciner har EU i denne uge afsluttet de indledende forhandlinger om endnu en coronavaccine.
* Novavax:
Den amerikanske medicinalvirksomhed er i gang med fase 3-studier. Der ventes resultater i første kvartal 2021.
EU-Kommissionen meddelte før jul, at man har taget hul på at forhandle en kontrakt, der potentielt kan komme til at omfatte 200 millioner doser. Forhandlingerne kan tage flere måneder.
* Man kan ikke sammenligne vaccinernes effekt med hinanden direkte - blandt andet fordi forsøgsstudierne er lavet på forskellige grupper.
Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, EU-Kommissionen, virksomhederne, Bloomberg og Reuters.
KOMMENTARER