Annonce
Indland

Få sprogstuderende truer undervisning i tysk og fransk

Der er for få studerende, som søger ind på tysk- og franskstudierne. På Københavns Universitet blev der i år kun optaget 23 på tyskstudiet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Der mangler lærere i både tysk og fransk på gymnasierne, men de studerende bliver væk fra de to sprogfag.

Kun få studerer tysk og fransk, selv om skolevæsenet har brug for kvalificerede lærere i de to fag.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det betyder ifølge Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen, at den sproglige fødekæde i det danske skolevæsen er ved at knække, så landets gymnasier inden længe vil få akut brug for lærere i de to fag.

- Vi er desværre kommet i en situation, som ikke længere kræver forebyggelse, men drastisk handling, og for tysk og fransk er det sidste udkald. Skrækscenarierne er blevet virkelighed, siger Carl Kinze til Kristeligt Dagblad.

Ifølge avisen blev der i år optaget 23 på tyskstudiet ved Københavns Universitet, 6 på Aalborg Universitet og 29 på Aarhus Universitet.

Samlet er optaget på humaniora siden 2013 faldet med 29 procent.

Dermed kan optaget slet ikke følge med behovet for tysk- og franskundervisere i gymnasiet.

Lige nu er kun en procent af fransklærerne i gymnasieskolen under 30 år, mens tysklærere hiver sig op på to procent. Samtidig er næsten hver anden fransklærer og hver tredje tysklærer over 60 år og dermed på vej på pension.

Per Øhrgaard, som er tidligere professor i tysk ved Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København (CBS), udtrykker også bekymring.

- Sprogundervisningen er ikke, hvad den var. I folkeskolen undervises der for ofte af lærere uden fornøden uddannelse, og i gymnasiet er timerne for få. Det gælder i øvrigt også fransk, siger professoren til Kristeligt Dagblad.

Han synes bestemt ikke, at det er godt nok, hvis vi lærer at klare os med engelsk og dansk. Det gør os dummere som folk, mener Per Øhrgaard.

- Vi kan ikke alle sammen lære alle sprog, men nationens samlede sprogkundskaber skal være meget større end nu.

- Man tror, at det er noget, der kan samles op i forbifarten, mens man har travlt med noget andet. Men sprog er en primær kompetence. Meget af det, vi ellers lærer, kan ikke bruges til ret meget, hvis det ikke er funderet i sprog - hvad enten det er modersmålet eller et fremmedsprog, siger han til Kristeligt Dagblad.

  • PLUS Bløde kandidater sakker langt efter løntoppen
    Der er for få studerende, som søger ind på tysk- og franskstudierne. På Københavns Universitet blev der i år kun optaget 23 på tyskstudiet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken