Annonce
Indland

Fem personer smittet med corona på plejeområdet i Aabenraa

Der er konstateret coronavirus hos tre medarbejdere og to borgere i henholdsvis hjemmeplejen og hos Hjernecenter Syd i Aabenraa Kommune. (Genrefoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kommune har iværksat test af 34 borgere og 96 medarbejdere, efter at der er konstateret fem smittetilfælde.

Tre medarbejdere og to borgere i henholdsvis hjemmeplejen og hos Hjernecenter Syd i Aabenraa Kommune er smittet med coronavirus.

Det har ført til test af i alt 34 borgere og 96 medarbejdere.

Indtil videre er der ikke konstateret flere smittede, oplyser social- og sundhedsdirektør Karen Storgaard Larsen mandag eftermiddag til Ritzau.

- Lige så snart vi blev bekendt med, at der var smittede, aktiverede vi strategien for opsporing og test af både medarbejdere og borgere, som har været i kontakt med de smittede medarbejdere og borgere, siger hun.

En medarbejder i hjemmeplejen blev torsdag konstateret smittet med coronavirus.

Derefter viste en beboer, der modtager hjælp fra hjemmeplejen, sig at være smittet.

Den pågældende har sin gang på Hjernecenter Syd, der er et rehabiliteringscenter for hjerneskadede.

Her viser en anden borger og to medarbejdere sig efterfølgende smittet.

- Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem de fem personer. Men hvem der er årsag, og hvem, der er smittet længere henne i smittekæden, kan vi ikke sige noget om, siger Karen Storgaard Larsen.

De tre smittede medarbejdere er sygemeldte.

Men social- og sundhedsdirektøren understreger, at det ikke kommer til at gå ud over hjemmeplejen.

- Vi har medarbejdere nok, siger hun.

Som konsekvens vil medarbejderne i det pågældende plejedistrikt og på hjernecentrets bosted nu bære maske eller visir ved alle kontakter til borgere.

Derudover er der indført besøgsrestriktioner på bostedet, og centerets aktivitetstilbud er lukket i tre uger.

Alle borgere har modtaget deres testsvar, mens 12 medarbejdere endnu mangler svar på, om testene er positive eller negative.

Både borgere og medarbejdere vil blive testet igen syv dage efter den første test.

For nylig blev ældreplejen i Hjørring Kommune ramt af smitteudbrud.

En række beboere og ansatte på plejehjemmet Vendelbocentret blev smittet med coronavirus, og tre beboere, der var testet positive, afgik ved døden.

Her er nyheden hos Aabenraa Kommune
  • PLUS Nu kan alle bestille en coronatest
    Der er konstateret coronavirus hos tre medarbejdere og to borgere i henholdsvis hjemmeplejen og hos Hjernecenter Syd i Aabenraa Kommune. (Genrefoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken