Annonce
Indland

Foreninger vil klage til EU over naturbeskyttelse

Vadehavet er et af de vigtige arealer for hjejler, svaner og gæs. Derfor vil det være problematisk, hvis nogle vadehavsområder ikke længere vil være beskyttet, hvilket der er stillet forslag om. Sådan lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening, som vil klage til EU-Kommissionen. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix

Det er et problem, at regeringen vil sløjfe beskyttelsen af naturområder, mener foreninger, som klager til EU.

Det er helt uacceptabelt, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at fjerne 30.000 hektar som særligt beskyttede Natura 2000-områder i Danmark.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, som vil sende en klage til EU-Kommissionen for at forsøge at få EU til at gribe ind over for regeringens planer.

Det fortæller Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.

- Vi vil henlede EU-Kommissionens opmærksomhed på, at Danmark altså er i gang med et frontalt angreb mod de her områder.

- Det er ikke tidligere sket i EU's historie, at man har afbeskyttet nogle arealer så massivt. Det er EU, der skal godkende de her ændringer af grænserne, så vi håber på, at EU vil sætte hælene ned, siger han.

Natura 2000 er naturområder i EU, som skal beskytte truede, sårbare eller særlige dyr, fugle, planter og naturtyper. Danmark har 252 områder.

Foruden de 30.000 hektar, som regeringen og Dansk Folkeparti vil stryge som Natura-områder, er cirka 30.000 hektar udpeget som nye Natura-arealer.

Men det er altså ikke godt nok, for de naturområder, som ikke længere skal beskyttes, er nogle af de absolut vigtigste, lyder kritikken fra Egon Østergaard.

- Tusindvis af hjejler, svaner og gæs mister vigtige områder, som de har brug for i træktiden til at hvile og æde på. De områder kan ikke erstattes af ny tilsvarende natur, siger formanden.

Partierne ønskede først, at 28.000 hektar ikke længere skulle være registreret som Natura 2000-areal, mens 5000 hektar skulle tilføjes.

Men dét blev ændret, da forslaget om at fjerne 30.000 hektar og tilføje 30.000 hektar nye Natura 2000-områder blev fremsat i juni.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man glade for den politiske kursændring, hvor nye naturområder skal beskyttes, fortæller Maria Reumert Gjerding, der er præsident for foreningen.

- Men det ændrer ikke på kritikken af, at rigtigt mange af de arealer, som ikke længere skal være beskyttet, er meget vigtige. Især for fugle.

- I Europa er vi det land, som har allermindst Natura 2000-beskyttelse. Og det er klart, at det ikke er acceptabelt. Vi har i forvejen meget fragmenteret og alt for lidt beskyttet natur, siger hun.

Miljøministeren har ingen kommentarer til, at naturforeningerne vil klage til EU-Kommissionen.

  • Vadehavet er et af de vigtige arealer for hjejler, svaner og gæs. Derfor vil det være problematisk, hvis nogle vadehavsområder ikke længere vil være beskyttet, hvilket der er stillet forslag om. Sådan lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening, som vil klage til EU-Kommissionen. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland