Annonce
Indland

Gravide mænd møder et uforberedt sundhedsvæsen

Der mangler undervisning i seksualitet og kønsidentitet på sundheds- og socialuddannelserne, mener jordemoder Gabriela Rehfeld. Det kan ifølge hende hjælpe med at forebygge efterfødselsreaktioner, når transpersoner bliver gravide. Foto: Scanpix/Morten Dueholm/arkiv

Kommende forældre risikerer depressioner, hvis de ikke får den nødvendige støtte, advarer jordemoder.

En dansk mand er gravid, og befolkningen skal formentlig vænne sig til at se flere mænd med gravide maver i fremtiden.

Selv om loven giver plads til, at transpersoner kan blive gravide, har sundhedsvæsnet ikke forberedt sig på, at gravide mænd eksempelvis dukker op til scanning hos jordemødre.

Ifølge Gabriela Rehfeld, der er jordemoder og formand for Dansk Forening for Klinisk Sexologi, mangler social- og sundhedsuddannelserne fokus på både sexologi og seksuelle minoriteter.

- Lige som vi skal være gearet til at være opmærksomme på mulige efterfødselsreaktioner fra andre sårbare gravide, er det vigtigt at være forberedt på det hos transpersoner.

- Man skal blandt andet turde italesætte: "Hvordan er det for dig som mand at føde vaginalt?, siger hun.

Ud over hvordan fødslen skal foregå kan det ifølge Gabriela Rehfeld være vigtigt at tale med gravide transmænd om, hvorvidt de planlægger at amme eller at flaskefodre barnet.

Hvis ikke kommende forældre får den nødvendige støtte og tryghed under graviditeten, kan det ifølge Gabriela Rehfeld øge risikoen for eksempelvis fødselsdepressioner.

- Jeg ved ikke, om gravide transpersoner får den nødvendige hjælp, men jeg mener, at sundhedspersonale generelt har brug for meget større viden om seksualitet og seksuel identitet, siger hun.

Transmænd er født som piger, men har valgt at skifte køn. Det har tidligere været et lovkrav, at transpersoner ved et juridisk kønsskifte også skulle steriliseres.

Men 11. juni 2014 vedtog Folketinget en lovændring, så det er muligt for transmænd at bevare livmoder og æggestokke og dermed muligheden for at blive gravide.

Gabriela Rehfeld har ikke hørt om, at sundhedspersonale skulle have modtaget information om mandlig graviditet efter lovændringen.

Der findes ingen offentlige tal på, hvor mange danske mænd der har født et barn. Mandlige fødsler har dog været set i udlandet i en række år.

I 2008 blev amerikaneren Thomas Beatie den første transperson i verden til at føde sit eget barn, da han i juni 2008 fødte datteren Susan Juliette.

Desuden bekræftede australske sundhedsmyndigheder i juni 2017, at landet i de seneste 12 måneder havde haft 54 gravide transmænd, og i marts i år fødte den første transmand i Finland.

Søndag bragte Politiken en historie om, at en dansk mand er gravid. Han har termin inden for den næste måned.

  • Graviditet
    Der mangler undervisning i seksualitet og kønsidentitet på sundheds- og socialuddannelserne, mener jordemoder Gabriela Rehfeld. Det kan ifølge hende hjælpe med at forebygge efterfødselsreaktioner, når transpersoner bliver gravide. Foto: Scanpix/Morten Dueholm/arkiv
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem