cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Grønlands valgvinder: Mineprojekt bliver ikke til noget

Valgets vinder Múte Bourup Egede vil nu forsøge at danne regering. Han bekræfter, at mineprojekt droppes.




07. april 2021 kl. 10:37 Af Ritzau

Formand for partiet Inuit Ataqatigiit (IA) Múte Bourup Egede, der blev det grønlandske valgs store vinder, takker onsdag morgen vælgerne i Grønland.

Partiet er nu blevet givet roret "til at styre landet i de næste fire år", siger han til KNR.

Samtidig bekræfter han over for DR, at partiet vil lægge det omstridte mineprojekt i Sydgrønland endegyldigt i graven. Mineprojektet har været et af hovedtemaerne under valget.

- Vi vil stoppe Kvanefjeld-projektet. Og det ligger klart i vælgernes dom, især i Sydgrønland, hvor projektet er, at man er imod det.

- Det bliver ikke til noget, siger IA-formanden.

Annonce

IA blev ved valget til Inatsisartut, Grønlands parlament, det største parti, og partiet skal derfor nu forsøge at danne regering.

Der kræves 16 mandater til et flertal. IA har med 36,6 procent af stemmerne fået 12 mandater.

IA har ikke på forhånd givet udtryk for, hvem partiet vil søge at danne regering med.

Men en mulighed er partiet Naleraq, der blev det tredjestørste parti og fik 4 mandater.

Begge partier er imod det omstridte mineprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeld nær byen Narsaq i Sydgrønland.

Annonce

Det skyldes blandt andet bekymring for den miljømæssige påvirkning.

Under en partilederrunde på KNR sagde IA-formanden onsdag morgen, at der skal drikkes en kop kaffe, inden han skal forsøge at danne en regering.

- Vi starter med en kop kaffe, og derfra vil vi tage de forskellige skridt til at begynde forhandlingerne, og så må vi se på de forskellige muligheder for samarbejde. Og vi må se, hvor bred en koalition det bliver, sagde han ifølge DR.

Under samme partilederrunde takkede IA-formanden for vælgernes tillid.

- Tak til jer alle sammen. Tak for jeres tillid. Nu har I givet os roret til at styre landet i de næste fire år, sagde partiformanden.

Annonce

Selv blev Múte Bourup Egede også valgets store stemmesluger. Han fik 3380 personlige stemmer, mens nummer to, Siumuts Kim Kielsen, fik 1841 stemmer.

Hvis IA lykkes med at danne regering, vil det være blot anden gang siden 1979, at Siumut ikke står i spidsen for Naalakkersuisut, Selvstyret. IA ledede regeringen fra 2009 til 2013.

Formand for Siumut Erik Jensen ønskede under partilederrunden IA tillykke med sejren.

- Vi ønsker Inuit Ataqatigiit tillykke med valget. Nu er vi spændte på, hvad forhandlingerne bringer de kommende dage, sagde Erik Jensen til Múte Bourup Egede.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

Annonce

ANNONCE