Annonce
Indland

Grønlandsk valg giver minemodstandere flertal i parlamentet

Foreningen Urani Naamik (Uran Nej Tak) har været aktiv under valgkampen og opfordret borgere til at stemme på minemodstandere. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Når rapport om mineprojekt har været til offentlig høring, skal politikere afgøre, om det skal have grønt lys.

Et af de helt store temaer for valget i Grønland til Inatsisartut, parlamentet, har været et stort mineprojekt nær byen Narsaq i Sydgrønland.

Onsdag er valget afgjort. Og resultatet viser, at partierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Naleraq, som begge er imod projektet, tilsammen kan danne flertal i Inatsisartut.

Det skal 16 mandater til flertal. IA - valgets store vinder - ender med 12 mandater. Naleraq får fire.

Det kan have afgørende betydning for mineprojektets skæbne.

Projektet med at udvinde sjældne jordarter fra Kuannersuit/Kvanefjeld har været på tegnebrættet i flere år. Selskabet Greenland Minerals har opereret i Grønland siden 2007 med det formål at åbne en mine i Kvanefjeldet.

Det har derfor også været et tema ved tidligere valg. Men det fik ny fokus, efter at en miljørapport om projektet blev godkendt af Naalakkersuisut, Selvstyret.

Rapporten er sendt i offentlig høring til 1. juni. Herefter er det op til politikerne, om der skal gives tilladelse til projektet. Derfor er valget også blevet set som et valg for eller imod minedriften.

IA-formand Múte Bourup Egede understreger onsdag, efter at valgresultat er endeligt, at IA vil stoppe projektet.

- Det holder vi fast i. Vi skal lytte til de vælgere, der er urolige. Vi siger nej til uranudvinding, siger Múte Bourup Egede til KNR.

Fortalere for mineprojektet mener, at det vil give Grønlands økonomi et stort rygstød. Ifølge mineselskabet ventes projektet at kunne skabe godt 300 lokale arbejdspladser.

Modstandere frygter for konsekvenser for natur og miljø, da udvinding af uran blandt andet er et biprodukt af minedriften.

Forud for valget viste meningsmålinger foretaget for de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.AG, at størstedelen af den grønlandske befolkning er imod projektet.

Det står endnu ikke klart, hvem IA vil søge at danne regering med. Men Naleraq er blevet nævnt som et oplagt bud, netop på grund af partiets holdning til mineprojektet.

  • Miljøorganisationen Urani Naamik deler flyers ud i Nuuk, Grønland.
    Foreningen Urani Naamik (Uran Nej Tak) har været aktiv under valgkampen og opfordret borgere til at stemme på minemodstandere. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem