cookie-og-privatlivspolitik
Halvdelen af danskerne har søndag færdiggjort deres vaccination imod covid-19. Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.
Halvdelen af danskerne har søndag færdiggjort deres vaccination imod covid-19. Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland

Halvdelen af danskerne er færdigvaccinerede mod corona

Over halvdelen af danskere over 16 år har færdiggjort deres coronavaccination.




25. juli 2021 kl. 13:00 Af Ritzau

Danmark runder en milepæl i udrulningen af vaccinerne mod covid-19. Nu er halvdelen af danskerne nemlig færdigvaccinerede.

Søndag er 50 procent af den danske befolkning færdigvaccineret mod covid-19. Det betyder, at 2.939.901 borgere er færdige med deres vaccination.

Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

Ministeriet oplyser også, at for borgere på 16 år og opefter, som var dem, der først fik tilbuddet om vaccinen, er 60,78 procent færdigvaccinerede.

Danskere fra 12 år og opefter bliver inviteret til vaccination mod coronavirus. Men oprindeligt blev der kun indbudt personer fra 16 år og op, inden vaccinen blev godkendt til børn fra 12-15 år.

Annonce

Man er endnu ikke begyndt at opgøre, hvor mange i den aldersgruppe som har taget imod tilbuddet om en vaccine.

Onsdag i den forløbne uge besluttede Sundhedsstyrelsen også at anbefale vacciner til gravide og ammende, så de nu også kan få en vaccine imod covid-19.

Når man ser på landets regioner, viser tal fra lørdag, at Region Sjælland var den region, som havde færdigvaccineret flest. Her var 54,4 procent færdigvaccineret.

Herefter kom Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Den region med færrest færdigvaccinerede lørdag var Region Midtjylland med 48,8 procent.

Når myndighederne laver opgørelsen over, hvor mange der er vaccinerede, regner man ud fra hele befolkningen. Det sker, fordi man vil bruge opgørelsen til at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Annonce

Tallene inkluderer kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Alle coronavaccinerne, som bliver brugt i Danmark, bliver regnet med i tallene.

Det betyder, at personer, der er vaccineret med vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, også bliver regnet med, selv om vaccinerne er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

Annonce

ANNONCE