Annonce
Indland

Hjemsendte TV2-ansatte skal isoleres og bo alene i to uger

Nyhedsdirektør Mikkel Hertz kan torsdag fortælle, at flere af hans kolleger på TV2 bliver sendt i hjemmekarantæne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På grund af risiko for coronasmitte må flere hjemsendte TV2-medarbejdere ikke selv gå ud og handle.

Flere TV2-medarbejdere bliver de næste to uger sendt i hjemmekarantæne på grund af mulig coronasmitte.

Af sikkerhedsmæssige hensyn skal de holde sig inden døre og må ikke være i kontakt med andre. Det fortæller Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV2.

Medarbejdernes karantæne skyldes, at en ansat på tv-stationen natten til torsdag er blevet konstateret smittet med coronavirus.

- De må ikke gå ud og handle. De kan få leveret noget mad, når de har brug for det.

- Men de skal tage hen et sted, hvor de forbliver inden døre i 14 dage, siger Mikkel Hertz.

Medarbejderne er blevet sendt hjem efter møder med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Møderne er blevet holdt med personer, der har haft kontakt til den smittede kollega, som onsdag befandt sig kortvarigt på TV2's adresse på Teglholmen i København.

- De bliver kontaktet af myndighederne, der hvor de er, hver evig eneste dag.

- Det sker for at høre, om de har symptomer, og om de eventuelt skal testes. For myndighederne tester ikke folk, som ikke har symptomer, forklarer Mikkel Hertz.

Inkubationstiden, perioden en person kan være smittet uden synlige symptomer, kan svinge fra to dage til 12 dage.

Derfor vælger myndighederne at holde folk i karantæne i 14 dage for at være på den sikre side.

- Det vil sige, at hvis man efter 14 dage har været symptomfri igennem hele perioden, så er der ikke nogen risiko, i forhold til hvad vi har fået oplyst, siger Mikkel Hertz.

Den smittede er af myndighederne også sendt i hjemmekarantæne. Her skal han opholde sig de næste to uger sammen med sin kone og to sønner.

Den smittede havde indtil for nylig været på skiferie i det nordlige Italien sammen med konen og den ene af sønnerne.

Særligt det nordlige Italien har i Europa været blandt de hårdest ramte områder i forhold til smitte med coronavirus.

Den smittede TV2-medarbejder er den første dansker, der er testet positiv for virusset.

  • TV2 på Teglholmen: medarbejder smittet med coronavirus
    Nyhedsdirektør Mikkel Hertz kan torsdag fortælle, at flere af hans kolleger på TV2 bliver sendt i hjemmekarantæne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op